23948sdkhjf

Team Tankers taber stort i 1. kvartal

Højere bunkerpriser og færre skibsdage koster endnu et kvartalsunderskud i Team Tankers.

Endnu et kvartalsregnskab fra kemikalierankrederiet Team Tankers er på gaden, og endnu engang er det med røde tal på bundlinjen. Denne gang et tab på 7,3 mio. dollar, svarende til 45,6 mio. kroner, i årets første kvartal. 

I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt omsætningen på fragt marginalt til 59,7 mio. dollar fra 60,7 mio. dollar, primært som følge af færre skibsdage for rederiets flåde. Alligevel kostede det 400.000 dollar mere at holde skibene med bunker, da prisen på bunker er steget.

T/C-indtjeningen i første kvartal 2018 var 35,3 mio. dollar mod 36,7 mio. dollar i fjerde kvartal 2017 og 39,2 mio. dollar i første kvartal 2017.

Til gengæld faldt udgifterne til chartring af skibe og generelle administrationsomkostninger med samlet set 1,6 mio. dollar i forhold til kvartalet forinden. Det resulterede i et tab på driften (ebit) på 5,8 mio. dollar. Det skal ses i forhold til et driftsunderskud i fjerde kvartal 2017 på 9,2 mio. dollar og et tab på 4,8 mio. dollar i første kvartal 2017.

På bundlinjen står et tab på 7,3 mio. dollar, svarende til 45,6 mio. kroner. Det er mindre end tabet på 11,9 mio. dollar i forrige kvartal, men mere end tabet på 6,6 mio. kroner i første kvartal 2017, som er et bedre sammenligningsgrundlag i det sæsonbetonede tankmarked.

Som Søfart skrev i sidste uge havde Nordens tankforretning det også svært i årets første kvartal. Adm. Jan Rindbo udtalte dengang, at det sæsonmæssige opsving, der plejer at indtræffe i produkttank i årets første måneder, stort set var udeblevet i år. Det er dog ikke en udvikling, som Team Tankers kommenterer i sit regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085