23948sdkhjf

Stort dyk i Esvagts overskud i 2017

Offshoremarkedet var i 2017 særdeles udfordrende for Esbjerg-rederiet, som oplevede nedgang på såvel top- og bundlinje. Esvagt ser dog tegn på forbedringer i markedet
Esvagts overskud efter skat faldt i 2017 til 43 mio. kr. mod 155 mio kr. i 2016. Omsætningen dykkede med knap 100 mio. kr. til 867 mio. som følge af udfordrende betingelser i offshoremarkedet i 2017.

Det fremgår af den netop udsendte årsrapport fra Esvagt, som har specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

- Olie- og gassektoren forblev udfordrende i 2017 med relativt får kortsigtede muligheder inden for ERRV-markedet (Emergency Response and Rescue Vessels), hvilket påvirkede hele offshoremarkedet alvorligt i løbet af året, herunder Esvagt, skriver ledelsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Imidlertid begyndte positive tegn på forbedring i markedet at vise sig i slutningen af 2017, og forventningen er, at denne aktivitet vil forstærkes yderligere i første halvår af 2018. Derudover vokser offshore-vind markedet, som Esvagt i stigende grad er til stede i, hurtigt.

Læs også: Snart slut med oplagte skibe hos Esvagt

Kristian Ole Jakobsen, konstitueret adm. direktør i Esvagt kommenterer udviklingen:

- Trods det udfordrende aktivitetsniveau i olie- og gasmarkedet i størstedelen af 2017, fortsatte vi med at strømline vores forskellige forretningsområder for at tilpasse os det reducerede aktivitetsniveau, hvilket bidrog positivt til vores resultat. Vi fortsætter optimeringen af vores kerne-forretningsområder og vil fokusere på vores præstation inden for Service Operation Vessels (SOV) i offshore-vind markedet i 2018, hvor vi forventer yderligere udvikling og vækst.

Esvagt tegnede i 2017 en 10-årig kontrakt for sit nye fartøj 'Esvagt Mercator', som opererer i havmølleparken Bligh Bank i Belgien for MHI Vestas.

Derudover tog rederiet i fjerde kvartal 2017 levering af et nyt fartøj til offshore-vind industrien, hvilket bringer det samlede antal skibe i Esvagts flåde op på 43 ved udgangen af året. Heraf var fem offshore-vind skibe. Dertil kommer tre nybygninger, hvoraf to leveres i 2018.

Esvagt beskæftiger ca. 900 medarbejdere og er ejet af kapitalfondene 3i Infrastructure og AMP Capital.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125