23948sdkhjf

Skagen klar til krydstogtrekord

Skagen tog hul på en historisk god krydstogtsæson, da sommerens første krydstogtskib lagde til kaj i Skagen Havn. Knap 69.000 gæster går i land på toppen af Danmark i løbet af rekordsæsonen.

Da det amerikanske krydstogtskib 'Brilliance of the Seas' torsdag gled ind i Skagen Havn og slap 2.500 gæster løs på den nordjyske populærdestination, kastede det samtidig anker til den suverænt bedste sæson i Skagens krydstogthistorie.

Op mod 69.000 internationale gæster fordelt på 43 anløb forventes at gå i land i Skagen i løbet af krydstogtsæsonen, der i år strækker sig fra 3. maj til 30. september. Det er 27.000 flere gæster end sidste år og mere end dobbelt så mange som i 2016.

 - Udviklingen viser med al tydelighed, at Nordjylland og i særdeleshed Skagens brand har vundet indpas hos de kræsne krydstogtrederier. Vi er blevet skarpere på fortællingen om Skagen som autentisk kultur-hotspot i spidsen af Europa, og samtidig er krydstogtfaciliteterne opgraderet, så vi nu spiller med om de allerstørste fisk, siger adm. direktør i Turisthus Nord René Zeeberg i en pressemeddelelse. 

Den eksplosive udvikling i krydstogtturismen i Skagen har enorm betydning for byen, Frederikshavn Kommune og hele den nordjyske region. Sommerens rekordmange krydstogtskibe er nemlig ladet med købelystne gæster, der med et gennemsnitligt døgnforbrug på 465 kroner bidrager væsentligt til vækst og arbejdspladser i det nordjyske erhvervsliv. 

Ifølge Epinions tilfredshedsundersøgelse fra 2017 har sæsonens rekordmange krydstogtgæster grund til at glæde sig til besøget på toppen af Danmark. Blandt 40 mulige kystdestinationer i Danmark placerer undersøgelsens 9.400 respondenter nemlig Skagen øverst. Ikke mindst på grund af et tårnhøjt serviceniveau.

Fakta: Her kom Skagens krydstogtgæster fra i 2017 - top 5

  1. UK (33,6 %)
  2. USA (19,6 %)
  3. Tyskland (5,5 %)
  4. Canada (4,4 %)
  5. Australien (3,7 %)                                             
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096