23948sdkhjf

Team Tankers i stort underskud

Et forværret marked og nedskrivninger på skibe førte til et 2017-underskud i Team Tankers på 62 mio. dollar, svarende til 370 mio. kroner.

En række forskellige faktorer har ført til, at kemikalietankrederiet Team Tankers med hovedkontor i København er kommet ud af 2017 med et underskud på hele 61,8 mio. dollar, svarende til ca. 370 mio. kroner.

Det fremgår af rederiets årsrapport.

- Markedet for kemikalietank faldt en anelse fra det i forvejen astmatiske niveau i 2016 og forblev under forventning, skriver rederiet.

Omsætningen faldt med godt 20 mio. dollar til 245,2 mio. dollar som følge af de lavere rater. TCE-indtjeningen for 2017 endte i 10.415 dollar pr. skibsdag, imens den lå på 12.177 dollar om dagen i 2016.

Samtidig steg rejseomkostningerne med lige over 10 mio. dollar, primært på grund af højere bunkerpriser. Det blev kun delvist opvejet af, at de operative udgifter faldt 7,2 mio. dollar til 91,5 mio. dollar, hvormed driftsresultatet (ebitda) endte i 14,2 mio. dollar i 2017 kontra 32,6 mio. dollar i 2016.

Team Tankers måtte dog nedskrivning værdien af flåden med 28,8 mio. dollar i 2017, og efter afskrivninger, renter med mere endte bundlinjen med et anseeligt underskud.

Som Søfart tidligere har beskrevet, er Team Tankers opkøb af de svenske shippingvirksomheder Lundin og Anglo-Atlantic faldet på plads i begyndelsen af 2018. Dermed har Team Tankers flåde rundet 50 skibe, og det inkluderer en opgradering på de lange distancer, som Team Tankers anser som meget vigtig.

- Transaktionerne har givet Team Tankers en kritisk masse i den vigtige handel kemikali- og produkttank mellem den amerikanske golf og Asien, skriver Team Tankers i sin årsrapport.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078