Danske Maritime: IMO-aftale er alt for uambitiøs
Aftalen om at begrænse shippings udledning af CO2 med mindst 50 pct. i 2050 kommer ikke til at få den betydning for udviklingen af ny teknologi, som Danske Maritime havde ønsket sig.
Ifølge brancheorganisationens underdirektør Michael Prehn, der var med på mødet i IMO’s miljøkomité MEPC i sidste uge, er aftalen ikke ambitiøs nok til, at den hurtigt vil føre til nye teknologiske landvindinger.
- Aftalen er så rummelig, at den ikke giver et klart pres på at investere i de nyeste løsninger, siger han til Søfart.
Eksisterende teknologi er nok
Michael Prehn mener, at det er muligt at nå det nye IMO-mål ved hjælp af teknologiske opgraderinger af flåden, som vi allerede kender i dag. Her nævner han blandt andet natugas, batteriteknologi og Flettner-rotorer. Han vurderer, at hvis shippingsektoren fortsatte på samme niveau af udvikling inden for energioptimering, som det er tilfældet i dag, ville branchen helt af sig selv lande tæt på en reduktion af det samlede CO2-udslip, der svarer til målet i IMO’s nye aftale.
- Målet burde i stedet have været en reduktion på 70-100 pct. i 2050, siger han.
Ifølge Michael Prehn flugter 50 pct.-målet med beslutningen om at begrænse den globale temperaturstigning til to grader, som blev fastsat i FN’s klimaaftale fra Paris i 2015. En del af Paris-aftalen var dog også at arbejde hen mod en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader. Hvis IMO i stedet var gået efter 1,5 grader, ville det rykke meget mere ved den teknologiske udvikling,
- På et tidspunkt vil det være nødvendigt at skifte til en helt anden form for brændstof, end vi har tilgængeligt i dag, siger han og peger på brint som et eksempel på en teknologi, der kræver mere udvikling for at blive moden til markedet, men har potentiale til at sænke eller måske endda eliminere CO2-udledningen fra skibe.
Vidste ikke bedre
Han anerkender, at 50 pct.-målet var det politisk opnåelige. Og at det trods alt er positivt, at der nu er indgået en aftale i IMO-regi, så målet bliver bindende for alle parter hele verden over. Han havde bare gerne set en mere teknisk debat på MEPC-mødet, der var præget af en meget politisk diskussion op til indgåelsen af aftalen.
- Jeg tror, at mange havde en opfattelse af, at 50 pct. var det teknisk opnåelige. Men hvis de havde vist, at det er teknisk muligt at nå højere, så tror jeg også, at de havde sat ambitionsniveauet lidt højere, siger Michael Prehn.
Den tekniske diskussion i IMO kommer i løbet af efteråret. Til oktober er der atter møde i MEPC, og her bliver en del af dagsordenen at fastsætte nogle konkrete krav til, hvordan branchen skal nedsætte CO2-udledningen. Michael Prehn håber på, at IMO vil stille krav om, at gamle skibe skal gennemgå tekniske opgraderinger.
- Ellers bliver det rigtig svært at nå det, siger han og henviser til, at den nye IMO-aftale også indeholder også et mål om at sænke den relative CO2-udledning med 40 pct. i 2030.
Krav skal være individuelle
Her er det ikke nok at sætte hastigheden ned, som ellers er blandt de forslag, der ligger på bordet. Det vil måske virke for nogle skibe, men ikke for andre, så det er ikke så enkelt, lyder det fra underdirektøren.
Han mener i stedet, at man må se på, hvordan man kan opgradere hvert enkelt skib. For eksempel ved at forbedre fremdriftsystemer, sænke energibehovet til belysning og ventilation på krydstogtskibe eller optimere køleteknologien på køleskibe.
- For hvert skib vil det være et projekt at finde ud af, hvad man kan gøre ved det for at energioptimere det, siger Michael Prehn.
Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker.
