23948sdkhjf

Nu bruger Viking Line vindkraft på Østersø-færge

Video. Udstyret med en 24 meter høj rotor er vinden nu med til at sikre fremdrift for Viking Grace.

Som det første passagerskib i den nye verden er LNG-færgen Viking Grace nu drevet af vind. Om ikke helt, så i hvert fald delvist, da skibet har fået monteret en rotor fra det finske firma Norsepower. Det oplyser Viking Line i en pressemeddelelse

Roteren måler 24 meter i højden og fire meter i diameter. Når rotoren roterer, vil den forbipasserende luft danne et lavere tryk på den ene side end på den anden side, og trykforskellen vil danne fremdrift.

Læs også:  Muligt gennembrud for rotorsejl

Roteren starter automatisk, når vindforholdende er de rette, og på den måde forventer Viking Line, at det er muligt at spare LNG nok til at sikre en CO2-reduktion på op mod 900 ton om året.

Norsepower har brugt fem år på at udvikle sin rotor, som går under navnet Rotor Sail Solution, som er en videreudvikling af det gamle Flettner-princip. Viking Grace, der sejler mellem Stockholm og Turku, er den første passagerfærge til at blive retrofittet med Norsepowers løsning, men leverandøren monterede allerede i 2014/15 et system med to rotorer på ro/ro-skibet 'Estraden', som har opnået verificerede brændstofbesparelser på 6,1 pct. 

Norsepower har også indgået kontrakt med Maersk Tankers om to rotorer på en LR2-produkttanker, der skal monteres i første halvår i år.

Viking Lines næste nybygning, som bliver opført i Kina og forventes klar til operation i 2020, vil blive udstyret med to Norseman-rotorer.

Se levende billeder af Norsemans rotorer i drift på 'Estraden' her:

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134