23948sdkhjf

Mere ro-ro gav ADP overskud i usikkert marked

Havneejeren ADP er kommet godt ud af 2017 trods faldende fragtmængder af fx korn. Stor stigning i ro-ro kompenserede dog.

ADP, som ejer og driver havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg, er kommet ud af 2017 med et overskud på 23,4 mio. kroner. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Resultatet er en stigning fra et overskud på 21,8 mio. kroner i 2016. Fremgangen er sket på trods af, at ADP på flere produktområder har oplevet faldende godsmængder i 2017, som ADP tilskriver "uforudsigelige markedsvilkår." Det gælder særligt for korn og foderstoffer, hvor udskibningsaktiviteterne har været faldende.

"At vi på trods af et ustabilt marked kommer ud af 2017 med et tilfredsstillende resultat og samlet set stabile, høje godsmængder skyldes, at vores øvrige forretningsområder holder niveauet eller vækster," skriver ADP i sin årsberetning.

Det gælder eksempelvis ro-ro, som har budt på et højt aktivitetsniveau med en stigning i godsmængden på 16,8 pct. 

Den samlede godsmængde endte på 8,6 mio. tons i 2017. Det er et lille fald fra 8,8 mio. tons i 2016.

Som Søfart tidligere har skrevet, gik ADP i løbet af 2017 sammen med pensionskassen PFA om at udvide transportcentret i Taulov. Et projekt, der kræve investeringer på 1,5 til to mia. kroner i løbet af de kommende ti år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078