23948sdkhjf

Medie: EU overvejer miljøkrav uden om IMO

Hvis ikke mødet i IMO's miljøkomite i næste uge når frem til et tilstrækkeligt ambitiøst resultat, overvejer EU at tage sagen i egen hånd, skriver Tradewinds.

Der er lagt op til mundhuggeri, når repræsentatenter fra alverdens shippingnationer i næste uge mødes i regi af MEPC – IMO's komite for beskyttelse af det maritime miljø. 

Humlen er IMO's målsætning om at reducere shippings samlede CO2-udledning. Shipping blev undtaget fra FN's klimaaftale i Paris i 2015, men EU presser på for at få IMO til at fastsætte et mål om at reducere shippings CO2-aftyk med 70 pct. frem mod 2050. 

Hvis ikke det bliver resultatet, når der er møde i MEPC i næste uge, kan et rådsmøde i EU midt i april ende med at placere shipping i EU's emissionshandelsordning, skriver Tradewinds på baggrund af unavngivne kilder.

Japan stritter imod

EU's forslag er blevet til trods modstand fra de store flagstater Grækenland, Cypern og Malta. Det møder dog opbakning fra Marshall-øerne og andre Stillehavs-nationer, for hvem klimaforandringer som øget vandstand udgør en meget direkte trussel.

Forslagt er radikalt i sammenligning med et populært forslag fra Japan, der ønsker en reduktionen på 50 pct. i 2060. Det er dog ikke nok til at imødekomme FN's målsætning fra COP21 i Paris om en global temperaturstigning på maksimalt to grader, viser beregninger fra EU.

Ifølge Reuters har Norge fremsat et forslag, som ligger et sted imellem EU's og det japanske. 

- Udledningerne bør blive reduceret med 50 pct. frem mod 2050 sammenlignet med 2008, siger Harald Solbjerg, chef for den norske rederiforening, på et fælles pressemøde med den norske handelsminister.

Solberg kalder forslaget for ambitiøst og argumenterede for, at fordi efterspørgslen forventes at stige med 60 pct. i samme periode, vil det alligevel svare til en CO2-udledning på mindre end halvdelen af 2008-niveauet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094