23948sdkhjf

Sydkorea vil bygge nye 200 skibe på tre år

Den nødlidende værft- og shippingbranche i Sydkorea får hjælp fra regeringen.

Den sydkoreanske regering kommer nu landets nødlidende shippingindustri til undsætning. 

Det koreanske ministerium for hav og fiskeri oplyser ifølge nyhedsbureauet Yonhap, at det vil bygge 200 skibe frem mod 2020. De 200 nybygninger fordeler sig på 140 tørlastere og 60 containerskibe, heriblandt skibe med en kapacitet på 20.000 teu.

- Vi har udarbejdet et sæt omfattende foranstaltninger til støtte for shipping- og værftindustrien, der kæmper med en langvarig nedtur, intens konkurrence og nye miljøkrav, siger hav- og fiskeriminister Kim Young-choon ifølge Yonhap.

Ministeriet vil lave et agentur, som i kraft af investeringer og garantier vil understøtte placeringen af nye ordrer.

Siden rederiet Hanjin gik konkurs, er Koreas samlede deep sea containertonnage blevet halveret. Nu er forventningen, at containerrederiet Hyundai Merchant Marines (HMM) samlede kapacitet vil gå fra 330.000 teu i dag til at runde en mio. teu i 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097