23948sdkhjf

Granly trodser nedtur på værft

På trods af en "meget utilfredstillende" udvikling i Esbjerg Shipyard er Granly Gruppen kommet ud af 2017 med et overskud på 36,5 mio. kroner.

2017 blev et godt år for Granly Gruppen, men den ære kan på ingen måde tilskrives koncernens værft i Esbjerg, fremgår det af selskabets årsregnskab.

Imens Granly Gruppens samlede overskud efter skat endte på ca. 36,5 mio. kroner, udviklede Esbjerg Shipyard sig "meget utilfredsstillende".

"Blandt andet vejr og vind har spillet ind i afviklingen af større projekter," fremgår det af regnskabet. 

Til Jyske Vestkysten forklarer adm. direktør Kjeld Vogt, at Esbjerg Shipyard med en flydedok isoleret set tegner sig for et underskud på 5,5 mio. kroner.

- Vi har jo investeret markant i shipyard, og vi er også i fremtiden fulde af fortrøstning om, at vi kommer til at høste gevinster her, siger han til mediet.

Koncernens omsætning voksede til 571,6 mio. kroner i 2017 fra 537,4 mio. kroner i 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094