23948sdkhjf

Hver fjerde sømand er deprimeret

25 pct. af alle søfolk har følt sig nedtrykte eller modløse inden for de sidste to uger, viser ny undersøgelse. Hårde arbejdsforhold og macho-attitude får skylden.

Det står skidt til med den mentale sundhed til søs. Hver fjerde sømand har følt sig modløs, nedtrykt eller deprimerede i løbet af de seneste to uger, og af dem er det kun omtrent halvdelen, der har søgt hjælp.

Det er resultaterne af en undersøgelse, som den engelske organisation Sailors Society har gennemført sammen med Yale University. 

1000 søfolk har deltaget i undersøgelsen, og heraf kommer hver sjette fra England.

Søfolkene siger, at kvaliteten og mængden af mad kan have stor påvirkning på deres mentale tilstand. Det samme kan isolationen fra deres familier og længden af deres kontrakter.

Imens 45 pct. af de søfolk, der føler sig ramt af depression, ikke har søgt hjælp, har er en tredjedel luftet problemet for venner eller familie. Kun 21 pct. har snakket med en kollega om det. På trods af, at de bruger månedsvis på et skib sammen med dem.

- Vores branche er generelt mere "macho" end andre. Holdningen er, at man må mande sig op og komme videre, og der er frygt for at miste sit job, hvis man snakker om det, siger den 29-årige master mariner Dan Thompsen i en pressemeddelelse.

Han har selv været sygemeldt med depression, og forklarer, at det primært var arbejdsmængden, søvnmangel og arbedspres, der fik ham til at bukke under.

- Efter at have boet til søs vil jeg tro, at antallet af (sø)folk, der lider af depression, er endnu større end dem, der har turdet indrømme det i undersøgelsen, siger han.

I Sailors Charity siger CEO Stuart Rivers, at søfolk har nogle af de hårdeste arbejdsbetingelser overhovedet med isolation, forkrampede indkvarteringsforhold, larm, hede og stormvejr, som nogle gange gør dem ude af stand til at indtage føde.

- Denne undersøgelse er en alarmklokke til hele branchen om det enorme indtryk, som det her har på søfolkenes mentale helbred, siger han.

Sailors Society tilbyder søfolk rådgivning i 91 havne verden over og samarbejder med flere rederier om at sikre søfolkene de bedst mulige arbejdsforhold.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094