23948sdkhjf

Norden sælger ældste handy-tørlaster

D/S Norden har solgt det ældste handysize-skib i flåden, skriver Tradewinds.

Rederiet Norden har solgt handysize-skibet Nord Seoul. Det skriver Tradewinds med henvisning til unavngivne mæglere. 

Nord Seoul er bygget på Hyundai Vinashin-værftet i 2010 og har en kapacitet på 36.800 t.dv. Prisen er angiveligt 11 mio. dollar, svarende til 66,8 mio. kroner.

Norden vil ikke bekræfte Tradewinds oplysninger.

Som Søfart tidligere har skrevet, opnåede det danske tank- og tørlastrederi et overskud på 28 mio. dollar (ca. 170 mio. kroner) i 2017, som blev det første overskudsgivende år siden 2012. Det var dog ikke nok til at stille rederiets topchef Jan Rindbo tilfreds.

- Selvfølgelig skal vi have et større afkast. Hvor vi i 2017 ligger på et afkast omkring 3 pct., så er det klart, at vi vil gerne op og nå noget, der ligger på 10 pct. plus på sigt, sagde han i et interview med Søfart.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093