23948sdkhjf

Ærøexpressen får ja til aftale med Hvide Sande Shipyard

På en ekstraordinær generalforsamling har Ærøxpressen A/S nu fået et et klart ja til at gå videre med skibsbyggerne i Hvide Sande.

Mandag aften havde Ærøexpressen indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på Marstal Navigationsskole.

Eneste punkt på dagsordnen var at afklare, om bestyrelsen skulle have lov til at indgå en bindende aftale med Hvide Sande Shipyard om at bygge den nye enkeltskrogsfærge.

Blot en enkelt promille af den fremmødte aktiekapital stemte neutralt eller imod, så det blev et klart ja til valget af værft. 

Inden det er muligt at underskrive en bindende aftale, skal andre aftaler dog være på plads. Herunder aftalen med Langeland Kommune om at anløbe Rudkøbing Havn og færgeleje-anlæg. 

- Bestyrelsen arbejder nu styrket videre med de sidste udfordringer med henblik på at få den ny hybridfærge i fart til forsommeren 2019 som planlagt, skriver Ærøexpressen i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094