"Danskerbåden" centrum i norsk tv-serie
Norsk tv skildrer i en ny docusoap-serie "Danskebåten" livet om bord på færgen mellem Oslo og Frederikshavn
- De mest ivrige passagerer tager Danskebåten over 100 gange om året, og om bord arrangeres alt fra "Barnets skib" til "Oktoberfest". Færgen sejler i strålende sol og blikstille hav til stiv kuling med flere meter høje bølger. Der er både en høj partyfaktor, men også familieidyl om bord, lyder det fra holdet bag serien.
- TV-holdet har fået adgang bag alle "adgang forbudt"-skiltene, og i løbet af flere måneder har de nærmest boet om bord og har lært både besætningen og de faste gæster at kende, fortæller Sverre Nordbø, programchef hos TV Norge og Discovery Networks.