23948sdkhjf

Dansk opbakning til maritim forskeralliance

Både DTU og CBS vender tommelfingeren op ad og har udpeget tre fokusområder.

Samarbejdet skal øges på det maritime forskningsfelt, og derfor er CBS Maritime og DTU Martitme gået sammen om at skabe en såkaldt maritim alliance.

Samarbejdet er endnu ungt, men på en konference i sidste uge blev der udtrykt generel støtte og entusiasme til at bakke op om initiativet, skriver finans.dk.

- Der var bestemt opbakning til det. Det er selvfølgelig opstarten, og der ligger et stort arbejde foran os, skriver Mette Sanne Hansen, centerleder for Maritime DTU til ShippingWatch.

Bred dansk opbakning
Samarbejdet vil ud over initiativtagerne også inkludere forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet fremgik det på konferencen.

- Vi forestiller os en organisation, som henover det næste halve år tager form, og så skal den være varig, siger Henrik Sornn-Friese, der på den danske handelshøjskole er associate professor, Ph.d og director for CBS Maritime.

Konference udpegede også tre fokusområder, som samarbejdet i første omgang skal beskæftige sig med. Områderne er: datadreven vækst, reduktion af CO2-udlening samt automatiseret produktion og generel fokus på infrastruktur.

Ifølge Henrik Sorn-Friese er det endnu for tidligt at sætte en dato for, hvornår arbejdet kan gå i gang, men ambitionen lyder en gang i løbet af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078