Dansk-svensk undersøgelse af HH-forbindelse søger EU-midler
I februar planlægger projektlederne for det dansk-svenske strategiske analysesamarbejde, af en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, at indsende en ansøgning om finansieringsbidrag fra EU’s strukturfond Interreg. Arbejdet startede i efterår og strækker sig over tre år med et indledende budget på 10 millioner danske kroner.
I begyndelsen af sommeren blev Danmark og Sverige enige om at påbegynde en strategisk analyse af muligheden for en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør. Analysearbejdet er blevet tildelt et budget på 10 millioner danske kroner, men nu undersøges mulighederne også for yderligere finansiering.
– Lige nu forbereder vi en ansøgning til Interreg. Den skal udarbejdes for den ansøgningsperiode som gælder nu og skal indsendes i februar, siger Peter Bernström, strategisk planlægger på Trafikverket og projektleder for de svenske indsatser i analysearbejdet, til News Øresund.
Eftersom Sverigeförhandlingen, som påbegyndte undersøgelsen om en fast HH-forbindelse, afsluttedes i december, vides det endnu ikke, hvordan repræsentationen fra svensk side kommer til at se ud fremover. De myndigheder, som står for arbejdet, er henholdsvis Trafikverket på svensk side og Transportministeriet og Vejdirektoratet på dansk side, som også har en projektleder for den danske indsats. Arbejdet vil blive præsenteret som en slutrapport i 2020.
Den danske transportminister Ole Birk Olesen (LA) var sidste år positivt indstillet over for en HH-forbindelse, men fremhævede, at han kun var interesseret i en biltunnel. Udgangspunktet for arbejdsgruppen er dog at se på to slags tunneler.
– Vi er stadig lidt i opstartsfasen, men rammerne for arbejdet er at se på en ny, fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, og vi undersøger både vejtunnel og jernbanetunnel til persontrafik, siger Peter Bernström.
Forud for analysen er et fælles dansk-svensk prognosearbejde, hvis beregninger viste, at kapaciteten på Øresundsbron kun rækker til 2050, men at der også kan findes andre gode grunde til at bygge en ny forbindelse over Øresund, som for eksempel at forkorte rejsetiden eller forbedre integrationen. Den nuværende arbejdsgruppe tager afsæt i samt fortsætter prognosearbejdet, men fokuserer også bredere:
– Vi kommer til at kigge på de trafikmæssige muligheder for konkret trafikplanlægning, men også muligheden for anderledes finansierings- og implementeringsmodeller. Derudover skal vi også regne på økonomien i projektet, og hvordan afgiftspolitikken påvirker mobiliteten. Det handler meget om at få skabt en platform for fremtidige diskussioner samt at få oparbejdet en viden om hvilke effekter, en ny, fast forbindelse kan få, siger Peter Bernström.
I det tidligere prognosearbejde fremgik det, at der findes adskillige flaskehalse i forbindelse med Øresundsbron som som kræves udbedret for at kapaciteten skal kunne holde frem til 2050. Kommer du til at prioritere sådanne udbedringer?
– Ikke i dette projekt. Når det handler om kapacitetsforøgende udbedringer ved Øresundsbron håndteres det af Trafikverket, siger Peter Bernström.
I forhold til andre regionale forslag til faste forbindelser over sundet har arbejdsgruppen fået til opgave at fokusere på det nordlige Øresund. København og Malmøs fælles undersøgelse af en ny, fast forbindelse over Øresund i form af en metro mellem byerne blev sidste år bevilget finansiering af EU’s Interregprogram til en fjerde undersøgelse.
– De øvrige diskussioner følger vi naturligvis med i, eftersom vi befinder os i samme område, men Helsingborg-Helsingør er afgrænsning for vores projekt, siger Peter Benström.
Kilde: News Øresund
