23948sdkhjf

Kollapset kaj skal udskiftes hurtigt

Hvalpsund kommer til at lægge penge ud for Rønbjergs havn, så kaj bliver klar til turistsæsonen

Det tog tilsyneladende kun nogle minutter. Så var en del af den kaj, der har været en del af havnen i Rønbjerg siden 70’erne, kollapset. 

15 meter hældede ned mod havnebassinet lige der, hvor man sætter både ud og tager dem op af vandet. 

Det fører nu til, at i hvert fald 40 meter af den 69 meter lange konstruktion står til at blive udskiftet forholdsvis akut. 

Det kan dog ikke udelukkes, at endnu mere skal skiftes. Kajen er nemlig ikke sikret med vandrette ankre hver fjerde meter, som man i dag bruger til den type kajanlæg. 

- Vi ved endnu ikke, om der er tale om en fejl i konstruktionen, eller om det simpelt hen er alderen, der er årsag til skaden. Vi går ud fra det skøn, som forvaltningen er kommet med, siger formanden for udvalget, Uffe Bro (S). 

Det spiller sikkert også ind, at kajen bliver brugt mere end forudsat, da den blev anlagt. Både skibe og den generelle belastning er større. 

Prisen formodes at blive omkring 1,4 millioner kroner. Da det ikke er et beløb, man har liggende klar i kassen, skal man enten finde dem i kommunens reserve eller flytte rundt på de midler man har. Teknik- og miljøudvalgets flertal har peget på det sidste.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095