23948sdkhjf

15 nye maskinister dimitterer fra Martec

Dimissionen for de 15 nye maskinister blev på Martec på Hånbækvej i Frederikshavn med velkomsttalen ved Uddannelsesleder Jan Jacobsen, som havde masser af rosende ord:

- Det er tydeligt, at det er ansvarsfulde og seriøse studerende vi har haft med at gøre. De har haft en klar plan for deres uddannelse, og det har været meget inspirerende at følge. Og så har de bare udvist et fantastisk humør og gåpåmod hele vejen igennem. Man er altid sikker på at høre et højt og tydeligt GODMORGEN, når man passerer klassen hver morgen, det har været en fantastisk god start på dagen, siger Jan Jacobsen. 

Der er mangel på maskinister, derfor er det forventet at de alle, hvis de ikke allerede har fundet sig et job, vil være beskæftiget inden for kort tid – Hvis de da ikke vælger at læse videre til f.eks. maskinmester.

Ene om maskinisterne 
Martec er som den eneste uddannelsesinstitution i Danmark udbyder af uddannelsen til Skibsmaskinist, og tiltrækker studerende fra hele Danmark, med studerende fra Nordjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland og Grønland. De studerende bringer mange forskellige baggrunde med sig, hvilket giver et meget dynamisk studiemiljø, til gavn for de studerende såvel som underviserne.

- Vi har undervisere i forskellige fag, som specifikt efterspørger undervisningstimer hos maskinisterne, da de føler det giver deres undervisning en ekstra dimension, netop på grund af de forskellige baggrunde og erfaringer, de studerende kommer med. De oplever simpelthen, at de som underviser, også lærer en hel del, som de kan bruge i deres virke fremover, siger Jan Jacobsen.

Her er de nye maskinister
- Lars Friis Andersen

- Avgo Axel Angúnguak Christensen

- Hans Kristian Vittus Hansen

- Nuka Jørgen Olsen Jeremiassen

- Henrik Kjeld Andersen-Wagner

- Brian Dupont

- Daniel Gadeberg Jeppesen

- Frederik Jessen

- Arni Georg Johansen

- Søren Emil Juncher

- Johnny Kim Poulsen

- Kasper Brink Rasmussen

- Claus Gjørret Jokumsen

- Abdillahi Mussa Khamis

- Rasmus Poulsen

Kilde: Martec

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25