23948sdkhjf

Tredje årsrekord mellem Esbjerg og Fanø

Færgeforbindelsen mellem Esbjerg og Fanø satte i 2017 trafikrekord for tredje år i træk.

Samlet set blev 389.470 personbiler blev overført på ruten i fjor. Det er en stigning på 11,2 pct. i forhold til 2016, der også var et rekordår.

- Væksten er ikke kommet af sig selv, for sammen med de lokale turismeaktører har vi i flere år markedsført Fanø grundigt både i Danmark og Tyskland. I år har vi i højere grad end tidligere lagt vægt på de mange events, der gør Fanø til et fantastisk sted at være uden for højsæsonen, og det har i høj grad påvirket interessen for øen. Blandt andet voksede Fanø Østersfestival i år nærmest ud af sine egne rammer og blev en kæmpe publikumssucces, siger Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef i rederiet Færgen.

Antallet af passagerer på Fanøfærgen voksede i fjor med 5,2 pct. til 1.753.971 passagerer, mens færgen overførte 10.929 lastbiler, en vækst på 7,5 pct. I samme periode kørte 399 busser om bord på Fanøfærgen, hvilket var en stigning på 0,5 pct. i forhold til 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093