23948sdkhjf

Turismeboom skaber vækst hos Bornholmerfærgen

For tredje år i træk er der sat alle tiders trafikrekord på færgeruten mellem Ystad og Rønne. Det viser Færgens samlede trafiktal for 2017. Tallene efterlader ifølge ø-rederiet ingen tvivl om, at opmærksomheden omkring Bornholm som en turistdestination fortsat er enorm.

- Interessen for Bornholm er blevet forstærket væsentligt via prisnedsættelserne uden for højsæsonen, og derudover er det tydeligt, at Bornholm simpelthen har udviklet sig til et fyrtårn inden for dansk turisme, siger Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef i Færgen.

I alt blev 348.371 personbiler overført via den foretrukne rute mellem Ystad og Rønne i 2017. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til 2016, der også var et rekordår.

På ruten mellem Køge og Rønne er der overført 18.292 personbiler, hvilket er en vækst på 8,5 procent siden 2016. Endeligt er der på ruten mellem Sassnitz og Rønne overført 30.766 personbiler. Det svarer til en lille nedgang på 0,1 pct. sammenlignet med 2016.

Hvad angår antallet af passagerer er der vækst at spore på samtlige ruter til og fra Bornholm.

Her blev 1.448.316 passagerer overført via ruten mellem Ystad og Rønne, en stigning på 5,3 pct. i forhold til 2016. Mellem Køge og Rønne blev 69.690 passager overført, en stigning på 4,2 pct. siden 2016, mens ruten mellem Sassnitz og Rønne tegnede sig for 107.700 passagerer og en vækst på 0,5 pct. sammenlignet med 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067