HØJDEPUNKTER FRA 2017: Dobbeltforliset, der rystede Danmark
2
Billeder
Sådan så det ud, da de to MSS-skibe ’Maersk Searcher’ og ’Maersk Shipper’ blev slæbt ud af dansk farvand (uden besætning om bord) i december 2016. Foto: Arkiv
Natten mellem den 21. og 22. december 2016 kæntrede og sank de danske offshore-serviceskibe ’Maersk Seracher’ og ’Maersk Shipper’. ca. 65 sømil ud for den franske kyst, mens de blev bugseret af et tredje offshore-serviceskib, ’Maersk Battler’, mod Aliaga i Tyrkiet.
De to skibe var sammenkoblet side om side under sørejsen.
Undervejs gennem Den Engelske Kanal, kollapsede fenderne mellem de bugserede skibe, som derfor kom i direkte kontakt. Herved skete der skade på skibenes aptering, hvilket medførte en vandindtrængning på ’Searcher’, som kæntrede og sank.
Herefter blev ’Shipper’ trukket med ned.
Mulig politianmeldelse
Det lykkedes besætningen på ’Battler’ at udføre et kontrolleret brud på slæbewiren.
Havarikommissionen konkluderede i en rapport udsendt i auagust, at tabet af fenderne samt de bugserede skibes kollision og vandfyldning var blevet behandlet i en risikovurdering foretaget af Maersk Supply Service, og at der fandtes risikobegrænsende initiativer.
Disse initiativer var imidlertid ineffektive, konkluderer Havarikommissionen. som fortsatte:
- De risikobegrænsende strategier var hovedsageligt fokuserede på at mindske risikofaktorerne enkeltvis, og efterlod kun ringe eller ingen mulighed for akut interaktion mellem risikofaktorerne.
Den Maritime Havarikommission anser forliset for at være en alvorlig ulykke på grund af den potentielle risiko for forurening af havmiljøet.
Derfor indledte havarikommissionen efter aftale med de franske myndigheder en undersøgelse af ulykken med henblik på at fastslå, hvilke omstændigheder der førte til forliset.
I skrivende stund (midt i december 2017, red.) er det uklart, om Mærsk vil blive politianmeldt for at overtræde søsikkerhedslovgivnigen, hvilket Søfartstyrelsen overvejer.
Fransk kritik
Fra fransk side var kritikken heftig. Den franske miljøorganisation Robin des Bois spillede afgørende rolle. Organisationens ansvarlige for maritim dumping, Christine Bossard, sagde følgende i et interview med Søfart:
- Skibene udgør dels en miljørisiko, dels en risiko for, at fiskernes både vil kæntre som følge af Mærsk-skibenes placering på havets bund. Fiskernes net trawler jo havbunden, og nettene kan i værste fald gribe fat i Mærsk-skibene, mener hun.
Sag på højt plan
Sagen kulminerende, da den franske miljøminister, Ségolène Royal, i januar, henvendte sig til den danske erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), for at sikre sig, at danskerne ville gøre alt for at opklare sagen. Pludselig var det en sag på regeringsniveau.
Ydermere havde Frankrigs maritime præfekt for Atlanterhavet, viceadmiral Emmanuel de Oliveira, givet Mærsk en frist til 1. februar til at foretage en nøje inspektion af skibene, der nu ligger på 150 meters dybde.
Den offentlige anklager i Brest overvejede en sag efter miljøfolkenes forarbejde, men den blev ikke til noget, da han konkluderde, at misèren trods alt var et hændeligt uheld.
Vrede miljøfolk
Ségolène Royals henvendelse var også foranlediget af kritik fra Robin des Bois samt en anden anerkendt organisation, Mor Glaz. Christine Bossard sin kritik som følger:
- Det er helt utroligt, at Mærsk slæber de to både mod Tyrkiet samme måned, som EU udsender handlingsanvisninger for, hvordan man bedst muligt kan hugge skibe op - herunder at tømme dem for olie og hugge dem op på certificerede værfter. Og der er jo faciliteter i Danmark og Nordeuropa til at hugge skibene op. Vi mener, at Mærsk skal have en hård straf, så rederiet har incitament til at forbedre deres sikkerhed fremadrettet, sagde hun.
EUs liste
Robin des Bois’ repræsentant henviste til, at EUs længe varslede liste over ophugningsværfter blev offentliggjort 19. december 2016 - altså tre dage inden forliset.
EU-indflagede skibe skal ifølge EUs regler ophugges på et af de listede værfter senest med udgangen af 2018. Mærsk har imidlertid truet med at udflage til lande udenfor EU, hvis ikke listen også medtager værfter i tredjelande. Det imponerede ikke Christine Bossard.
- Det lader til, at Mærsk skynder sig at sende deres skibe til ophug, inden denne liste skal efterleves i løbet af 2018, sagde hun.
I Danmark er to værfter på EU-listen - Fornæs i Grenaa og Smedegaarden i Esbjerg. Salgsmanager i Fornæs, Keld Kokholm, udtalte til Søfart, at man havde budt ind på opgaven:
- Vi var noget skuffede over forløbet, fordi vi mente, at vi i forhold til markedet på det tidspunkt havde budt en rigtig god pris. Prisforskellen (ift. det tyrkiske værft, red.) var minimal, når man trækker de omkostninger fra, der er ved at få skibene i drift igen og trække dem til Tyrkiet, sagde han.
- Men når nogen vælger at slæbe et skib til Tyrkiet og få det hugget op på grund af et mindre beløb, så kigger man i mine øjne ikke på miljøet, udtalte Keld Kokholm.
Mærsk: Vi samarbejder
Pressetjeneste i Maersk Supply Service holdt lav profil under mediestormen i begyndelsen af året og undlod at kommentere udtalelserne direkte, men henviste til en udtalelse fra COO, Claus Bachmann:
- Vi undersøger i øjeblikket hændelsen, og vi vil fortsat opfylde alle myndighedernes ønsker. Maersk Supply Service har ind til videre samarbejdet fuldt med de franske myndigheder ved at lokalisere de to vrag, og det vil vi fortsat gøre.
Siden fik Mærsk ros af de franske myndigheder for at samarbejde effektivt.
