23948sdkhjf

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Hvem forlod og tiltrådte ledende poster i denne uge? Søfart giver dig overblikket

Aabenraa Industrihavn A/S
Henrik Thykjær er ny administrerende direktør i Aabenraa Industrihavn A/S, hvor han har erstattet Klaus Peter Riggelsen på posten. Sidstnævnte har ligeledes forladt bestyrelsen sammen med Carsten Lau Kjærgård og formand Peter Riggelsen. Ny formand er blevet Erwin Andresen, mens også Niels Frederik Bergh-Hansen er trådt ind i bestyrelsen (kilde: CVR).

Aabenraa Industrihavn A/S er en af Sydjyllands største erhvervshavne. 

Jefa Steering ApS
I bestyrelsen for Jefa Steering ApS er Thomas Jørgensen Bjerrum indtrådt som ny formand, mens Armin Peter Laurentius Maria Geisler er trådt ud. I direktionen er Morten Madsen trådt ind, mens nu tidligere administrerende direktør Stig Robert Jensen er trådt ud (kilde: CVR).

Jefa Steering ApS er leverandør af ror- og styreaggregater.  

Maersk Supply Service A/S
Michael Krabbe har erstattet Kasper Mahon Andreasen i bestyrelse såvel direktion i henholdsvis Maersk Supply Service A/S og Maersk Supply Service Brazil Holdings A/S samt i bestyrelsen i Maersk Supply Service Integrated Solutions A/S, Maersk Supply Service Nigeria A/S og Maersk Supply Service West Africa A/S (kilde: CVR).

Maersk Supply Service er leverandør af marineservice til den globale olie- og gasindustri

Maritime Engineering A/S
Næstformand Per Jacobsen, formand Kim Kjær Skærning og Ulrik Lassen er alle trådt ud af bestyrelsen for Maritime Engineering A/S (kilde: CVR).

Maritime Engineering A/S er leverandør af marineservice.

Motorships Agencies A/S
Keld Hansen er ny administrerende direktør i Motorships Agencies A/S, mens Louise Gudman Hansen er trådt ind i direktionen (kilde: CVR).

Motorships Agencies A/S er en københavnsk rederi- og speditionsvirksomhed. 

Stena Marine Management ApS
Helen Charlotte Lindström er indtrådt som ny administrerende direktør samt bestyrelsesmedlem i Stena Marine Management ApS. Angela Jenhed er trådt ud af bestyrelse såvel som direktion, mens også Alastair Danabie har forladt bestyrelsen. Ind i bestyrelsen er til gengæld kommet Stefan Munkholm Skovgaard Pedersen og ny formand Sean Barry McCormack (kilde: CVR).

Stena Line er en af verdens største færgeoperatører. 

Sweoffshore Denmark ApS
Peter Glud Jensen og Jens Peder Koldkjær Pedersen er trådt ind i direktionen i Sweoffshore Denmark ApS, mens Bjørn Karl-Johan Mattsson er trådt ud (kilde: CVR).

Sweoffshore Denmark ApS administrerer skibsfartaftaler for Sweoffshore Maritime AB. 

Wesmans (DK) ApS
Per Højgaard Jensen, Henrik Nissen, Bo Tore Thörnqvist og ny formand Karl Erik Presterud er trådt ind i bestyrelsen i Wesmans (DK) ApS. I direktionen er Karl Erik Presterud trådt ind, mens Henrik Nissen er trådt ud (kilde: CVR).

Wesmans er en norsk serviceleverandør til den maritime sektor. 

WMO Shipping Company A/S
Johnny Christian Haahr har erstattet Peter Jensen Toft som bestyrelsesformand i WMO Shipping Company A/S, mens den nu tidligere formand fortsætter i bestyrelsen som medlem (kilde: CVR).

WMO Shipping Company A/S udlejer skibe til transport af personer og materiel til offshore-installationer. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088