23948sdkhjf

Total forlænger aftale med Maersk Drilling

’Maersk Intrepid’ fortsætter alligevel arbejdet for franske Total. I første omgang dog uden borearbejde

Maersk Drilling har fået forlænget en kontrakt for jack-up riggen ’Maersk Intrepid’. Kunden er den franske oliegigant Totals norske datterselskab Total E&P Norge. Det oplyser boreselskabet i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer, at riggen skal blive yderligere 196 dage - plus option på ekstra 61 dage – i Martin Linge-feltet i den norske del af Nordsøen.

Kontraktforlængelsen begynder i september 2018 i direkte forlængelse af den nuværende. Tidligere i år var meddelingen fra Total ellers, at man netop ikke ville forlænge samarbejdet. 

Læs mere: Ingen forlængelse til Maersk Drilling-rigge

Det nye arbejde omfatter i første omgang beboelse og opbevaring af udstyr samt idriftsættelse af produktion på Martin Linge-feltet. Potentielt kan der blive tale om borearbejde.

- Det er meget tilfredsstillende at vi sikrere en forlængelse på en langsigtet kontrakt i et strategisk vigtigt marked, siger Lars Østergaard, CCO i Maersk Drilling og fremhæver, at ’Maersk Intrepid’ nu er sikret arbejdet til 2. kvartal 2019.

Riggen har været på kontrakt hos Total i Martin Linge-feltet siden 2014. I efteråret 2016 stod ’Maersk Intrepid’ fx for en boring, hvor man fandt gas og kondensat. 

Læs mere: Maersk Intrepid finder gas

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109