23948sdkhjf

Dansk offshore-virksomhed solgt til international koncern

Alpha Offshore Service er blevet opkøbt af skotsk offshore-koncern

Alpha Offshore Service er specialist indenfor Installation og vedligehold af vindmøller. Virksomheden er nu blevet overtaget af Sparrows Group. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Sparrows leverer allerede udstyr til vindindustrien, og handlen skal styrke gruppens samlede kapacitet og kompetencer indenfor produktudvikling, drift og vedligehold. 

Alpha Offshore fortsætter under samme ledelse og som en separat enhed under Sparrows Group. Alphas nuværende kapacitet og internationale tilstedeværelse bliver til gengæld forøget takket være Sparrows’ kompetencer inden for mekanik, elektronik, hydraulik og HSEQ kombineret med virksomhedens globale netværk.

Stewart Mitchell, chief executive officer hos Sparrows, udtaler:

- Alpha Offshore er velrespekteret i branchen og er en værdsat leverandør til et antal globale vindmølleejere og Orginal Equipment Manufacturers (OEM’er). Deres indgående specialiserede viden og erfaring med efterspurgte services, såsom avancerede vingereperationer, inspektion og opgraderinger, gør dem til et værdifuldt nyt medlem af vores koncern.

- Vi forventer, at efterspørgslen på deres services fortsat vil vokse i takt med, at vindmølleparker ældes, og garantiperioder udløber, tilføjer han.

Mikkel Lund, chief executive officer hos Alpha Offshore, udtaler:

- Det giver mange fordele for os og vores kunder, at vi bliver en del af Sparrows Group, og vi ser frem til at udvide til nye regioner. Deres verdensomspændende tilstedeværelse og omdømme giver os adgang til yderligere veluddannet personale og faciliteter over hele verden og åbner mange nye muligheder især i USA og Asien. Synergierne mellem begge virksomheder giver os desuden muligheder for gensidigt at supportere hinandens planer for udvidelse både geografisk og i udbud af produkter og ydelser.

I februar offentliggjorde Sparrows sin hidtil største kontrakt til vindmølleindustrien på levering af 103 platformkraner til East Anglia ONE offshore vindmøllepark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093