23948sdkhjf

Regulering skal tilpasses autonome skibe

Ny rapport om regulering af autonome skibe giver en klar anbefaling om, at regulering skal ske i internationalt regi

Reguleringen på det maritime område skal smidiggøres, hvis den skal understøtte udviklingen af autonome skibe. En ny rapport, som Søfartsstyrelsen nu offentliggør, udpeger, hvor der er behov for ændringer. På den baggrund arbejder Søfartsstyrelsens videre med at gøre reguleringen klar til at håndtere nye forretningsmodeller og teknologier. 

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er vigtigt, at Danmark og danske virksomheder er i front inden for teknologi og digitalisering. Udviklingen af autonome skibe går rasende hurtigt, og vi skal være på forkant. Men dele af lovgivningen i dag baserer sig på en tradition, der blev skabt, da vi sejlede for vind. Det holder ikke. Reguleringen skal ikke stille sig i vejen for autonome skibe, og derfor er rapporten, der er kommet i dag, et vigtigt input til at bane vejen for denne nye teknologi, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Regulering skal ske via IMO 
Autonome skibe skal være mindst lige så sikre som konventionelle skibe. Rapporten, der er udarbejdet af Rambøll og Core Advokatfirma for Søfartsstyrelsen, giver en klar anbefaling om, at regulering på området bør foregå i internationalt regi og mere specifikt i IMO (FN's søfartsorganisation).

Fra dansk side forsøger man allerede at løfte dagsordenen på internationalt niveau, med henblik på at reguleringen skal kunne rumme udviklingen. 

- Vi skal kunne gribe og udnytte nye teknologiske muligheder - også på havet. Danmark er en stor søfartsnation og vi skal fortsat være fremme i første række ift. udvikling og tests. Der er tale om et globalt erhverv, og derfor er det vigtigt, at regulering og standarder for autonome skibe er internationale. Kun på den måde vil vi se en væsentlig global udvikling på området. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi fra dansk side allerede er godt i gang med at få det på den internationale dagsorden, siger erhvervsministeren.

Rapporten giver en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan smidiggøre og forberede reguleringen af autonome teknologier ved bl.a. at se på reguleringen om skibes bemanding, definitionen af begrebet skibsfører samt tilladelse for periodevis ubemandet bro og elektronisk udkig.

Læs hele rapporten på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109