23948sdkhjf

Maersk Line lukker Hamburg Süd-handel

For et et år og én dag siden annoncerede Maersk Line, at man ville købe Hamburg Süd. Nu lukker rederigiganten så handlen. 

Det oplyser A.P. Møller – Mærsk i en pressemeddelelse.  

Den 23. nødvendige godkendelse kom som beskrevet tidligere på ugen, da de koreanske myndigheder sagde god for handlen.

Maersk Lines opkøb af Hamburg Süd
Maersk Line køber Hamburg Süd

Mærsk sætter prisskilt på tysk opkøb

Sådan ser Maersk Lines nye Hamburg Süd-flåde ud

Maersk trækker Hamburg Süd ind i øst-vest samarbejde

Kinesisk ja til Maersk Line-køb

Maersk vil lukke Hamburg Süd-handel inden december

- Med den sidste godkendelse af handlen har vi nået en vigtig milepæl i vores strategi om at blive et integreret transport- og logistikselskab med betragtelig vækst, siger Søren Skou, CEO i A.P. Møller – Mærsk.

Købet er på linje med Maersk Lines vækststrategi og har ifølge rederiet potentiale for forretningsmæssige muligheder. Fra 2019 ventes købet at give årlige driftssynergier på cirka 350-400 mio. dollars, primært fra integration og optimering af rutenetværk samt bedre udnyttelse af terminalkapaciteten i APM Terminals.

Ledelses-holdet er sat
Når ejerskabet skifter træder Dr. Ottmar Gast tilbage som formand for Hamburg Süds Executive Board og bliver I stedet formand for selskabets Supervisory Board.

Søren Toft, COO I A.P. Møller – Mærsk bliver bestyrelsesmedlem I Hamburg Süds Supervisory Board.

Ny CEO for Hamburg Süd bliver Dr. Arnt Vespermann.

Betaler 27,5 mia. kroner
Samlet får Maersk Line og Hamburg Süd en total containerkapacitet på 4,15 mio. TEU og en andel på 19,3 procent af den globale flådekapacitet (Alphaliner, 27 November 2017).

105 af Hamburg Süds fartøjer vil blive integreret i Maersk Lines flåde. Samlet tæller flåden 773 fartøjer (ejet eller chartret)

Maersk Line betaler 3,7 mia. euro (27,5 mia. kroner) kontakt og på gældfri basis for Hamburg Süd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117