23948sdkhjf

Kalundborg Havn lejer jord for en kvart milliard

Godsejer og hans efterkommere tjener stor på havneudvidelsen i Kalundborg. Professor stiller spørgsmålstegn

Kalundborg Havn betaler 253 mio. kroner for et 20 hektar jord, som indgår i en stor havneudvidelse. Den kvarte milliard er dog kun lejeprisen i en 99 år lang periode . Det skriver Børsen 

Det var man nødt til, lyder forklaringen fra havnedirektør Bent Rasmussen, for Christian greve Lerche-Lerchenborg ville ikke sælge. 

Med aftalen betaler havnen 100.000 kroner årligt i leje per hektar. Den gennemsnitlige købspris for en hektar landbrugsjord er ifølge Børsens oplysninger omkring 150.000 kroner.

"Ugunstige og byrdefulde aftaler"
Kalundborg Havns status som kommunal selvstyrehavn betyder endvidere, at det er Kalundborg Kommune, som må betale godset, skulle havnen ikke kunne.

- Jeg kan ikke erindre fortilfælde, hvor kommuner har påtaget sig så ugunstige og byrdefulde aftaler, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, til Børsen. 

Med prisen in mente stiller han endvidere spørgsmål ved, om om projektet burde gennemføres og påpeger, at man kunne have trukket eksproportions-kortet.

Kalundborg Havns Ny Vesthavn

Kalundborg Havn satte i oktober gang i byggeriet på et 330.000 kvadratmeter stort areal, Ny Vesthavn.

- Ny Vesthavn placeres på den sydlige side af Kalundborg Fjord, vest for Asnæsværket.

- Det samlede areal omfatter 330.000 kvadratmeter.

- Ny Vesthavn etableres på ca. 200.000 kvadratmeter eksisterende land og resten – 130.000 – af de 330.000 kvadratmeter inddæmmes på søområdet.

- Der etableres en 500 meter lang kaj.

- Vanddybden bliver 15 meter – dermed bliver Kalundborg Havn den eneste havn på Sjælland, som kan tilbyde dybt vand ved kaj lige ved T-ruten, som er dybvandsruten, der forbinder Østersøen og Nordsøen.

- Af de 330.000 kvadratmeter er der afsat 50.000 kvadratmeter til Kalundborg Container Terminal.

- 60.000 kvadratmeter anvendes til vej, parkering m.v.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08