Af redaktionen/lda 6. november 2017 14:25

I dag, den 6. november 2017, går startskuddet til det årlige internationale klimatopmøde, der afholdes i regi af FN’s klimakonvention (UNFCCC), det såkaldte COP23. Næsten 20.000 delegerede fra hele verden er samlet for at drøfte, hvordan ambitionerne om at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader skal realiseres.

Skibsfarten er - ligesom luftfart og landbrug - ikke skrevet direkte ind i Paris-aftalen, som til gengæld har en klar, indbygget forventning om, at alle sektorer skal bidrage. I øjeblikket forhandler landene om reduktionskrav til skibsfarten i FNs søfartsorganisation, IMO, og det er således op til medlemslandene i IMO at beslutte, hvornår, hvordan og med hvor meget skibsfarten skal reducere sin CO2-udledning.

Arbejdet i IMO skrider fremad. Efter de seneste forhandlinger i oktober har man nu et konkret udkast til en klimastrategi for reduktioner af CO2-udledninger fra skibsfarten.

- Danske Rederier står fast på, at skibsfarten - på lige vilkår med alle andre sektorer - skal bidrage til Paris-aftalens målsætning om at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader. Vi støtter og deltager aktivt i IMO’s arbejde med at udarbejde en ambitiøs klimastrategi, der skal sikre, at også skibsfarten reducerer sine CO2-udledninger i takt med resten af verdensøkonomien. Det er en vigtig brik, der fortsat mangler i den internationale klimaregulering, og det er et vigtigt budskab, som vi tager med til COP23. Her deltager vi for at støtte op om de internationale klimaforhandlinger og for at fastholde IMO, som den globale søfartsregulator, siger Maria Bruun Skipper, underdirektør i Danske Rederier.

Tre udeståender i IMOs klimastrategi
Der er tre store udeståender i det udkast til IMO’s klimastrategi, der nu er på forhandlingsbordet. For det første skal medlemslandene i IMO blive enige om, hvilken procentsats skibsfarten skal mindske sin CO2-udledning med. Der er stadig flere bud i spil, herunder industriens forslag til reduktionsmål på 50 pct. i 2050.

Dernæst er der spørgsmålet om, hvorvidt man skal tage særligt hensyn til de ekstra omkostninger, som klimareguleringen forventes at medføre, og som kan gøre fragt til fjernt beliggende lande dyrere. En større gruppe af lande argumenterer for, at man – som i Paris-aftalen – skal forskelsbehandle mellem udviklede og udviklingslandes bidrag til CO2-reduktionerne - "det såkaldte common-but-differentiated-responsibilities-princip".

For Danske Rederier er det afgørende, at man fastholder det gængse princip i IMO om, at al regulering gælder ens for alle skibe uanset flag. Ellers risikerer man omflagning og konkurrenceforvridning.

Endelig foreligger der nu en liste af mulige tiltag, der på kort, mellemlangt og langt sigte kan bidrage til at reducere drivhusgasserne fra skibsfarten. Der er enighed om, at listen på nuværende tidspunkt skal være så åben og bred som muligt, så nye innovative forslag kan tages med.

- Danske Rederier ønsker en ambitiøs klimastrategi for skibsfarten. Derfor skal vi overveje og analyserer alle tænkelige reduktionstiltag. Det omfatter også hastighedsbegrænsninger for skibe, der måske kan fungere som et blandt mange mulige værktøjer til brug for rederierne. Alle forslag må i spil, så rederierne på baggrund af metodefrihed kan udvælge de bedste og smarteste redskaber til at komme i mål. Der kan være mange veje til Rom så længe de rederier, der allerede har investeret i forbedret energieffektivitet belønnes herfor. Det er mit budskab til de diskussioner om skibsfarten, der kører parallelt med COP23-topmødet, siger Maria Bruun Skipper. 

Kilde: Danske Rederier