23948sdkhjf

Maersk-partner betaler mindre for megaskibe

MSC skal betale 26 mio. dollars mindre pr skib for seks nye 22.000 TEU containerskibe, som skal bygges ved Samsung Heavy Industries

Prisen for de seks af de 11 nye 22.000 TEU containerskibe, Mediterranean Shipping Company (MSC) bestilte sidste måned, bliver 138 mio. dollars  (869 mio. kroner). Det skriver analysehuset Alphaliner ifølge Ritzau Finans.

Læs mere:MSC bestiller 11 megaskibe

MSC, som er partner med Maersk Line i 2M alliancen, betaler dermed 26 mio. dollars (163 mio. kroner) mindre end først antaget. Prisforskellen vurderes at hænge sammen med fravalg af en række tekniske løsninger på motorfronten.

De seks, billigere containerskibe skal bygges ved det sydkoreanske værft Samsung Heavy Industries.

Prisen for de resterende fem containerskibe, som skal bygget hos sydkoreanske Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME), er ifølge Alphaliner uændret.

Kæmpeordren kommer kort efter, at det franske rederi CMA CGM for nylig bekræftede det længe ventede køb af ni containerskibe ligeledes på 22.000 TEU.

MSC med hovedkontor i Schweiz er i dag verdens næststørste containerrederi, kun overgået af Maersk Line. MSC’s flåde omfatter 490 containerskibe med en samlet kapacitet på cirka 3,1 mio. TEU.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.505