23948sdkhjf

Scandlines udvider kapaciteten over Øresund

Kapacitetsudvidelsen gør det muligt at øge antallet af overførte lastbiler mellem Helsingør-Helsingborg med 40.000 om året

Den 1. december øger Scandlines Helsingør-Helsingborg kapaciteten, når ro/pax færgen 'Hamlet's sejlplan udvides med fem timer per døgn. Udvidelsen skyldes stigende efterspørgsel fra overfartens fragtkunder og sker i forlængelse af en længere periode med kraftig vækst i godstrafikken. Det skriver Scandlines i en pressemeddelelse. 

I 2016 overførte Scandlines Helsingør-Helsingborg overførte 410.000 lastbiler. Kapacitetsudvidelsen gør det muligt at øge antallet af overførte lastbiler med 40.000 årligt.

- Vi har over en længere periode oplevet fremgang i godstrafikken, og alene de seneste otte uger er antallet af overførte lastbiler steget med mere end 8 procent, siger Johan Röstin, CEO i HH Ferries.

Han oplyser også, at kapacitetsudvidelsen betyder, at der skal ansættes yderligere personale.

'Hamlet' har i forvejen fulgt en udvidet sejlplan i forbindelse med 'Aurora's værftsbesøg som led i færgens ombygning til 100 procent batteridrift.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078