23948sdkhjf

Store transporter til Aalborg

25 store vognlæs med fiskeindustrigrej blev kørt til DanFish-messen i Aalborg

Da den internationale erhvervsfiskerimesse DanFish åbnede den 11. oktober, bød man velkommen til hundredevis af udstillere og besøgende i tusindtal fra 45 lande.

Udstyrsmæssigt er DanFish messen klart den største og logistisk mest komplicerede begivenhed på messeområdet. Mere end 25 store vogntog med op til 750 ton moderne, maritimt udstyr var blevet leveret, pakket ud og manøvreret hurtigt på plads på ganske få dage op til messestart.

Det logistiske stod Blue Water Shipping for som Aalborg Kongres & Kultur Centers (AKKC) faste messespeditør de seneste 16 år.

Masser af tungt udstyr
Tusindvis af effekter og udstyr - fra de nyeste fiskenet over følsomt elektronisk navigationsudstyr til de kraftigste skibsmotorer - skulle hastigt ind af porte og døre, og på plads. Det kræver både sikre hænder og professionel planlægning - også i forhold til vogntogenes forskellige ankomsttidspunkter.

Og efter DanFish-messens afslutning skulle alt pakkes ned igen, bakses ud af AKKC og fragtes retur. Det er Blue Waters ansvar.

Japan, Julianehåb og Hjørring
For mange af udstillerne stod Blue Water også for transporten mellem deres hjemlande og Aalborg. Det betyder, at det overdimensionerede gods også skal til og fra steder så langt væk som Japan og Julianehåb på Grønland.

- Det er også en af grundene til, at DanFish er så spændende for os. Det er en kompliceret og udfordrende opgave, forklarer direktør Lars Frost Andreasen, Blue Water Aalborg.

- Opgaven involverer kompetencer fra vores sø-, luft og bilspeditører her i Aalborg. Desuden har vi et tæt samarbejde med vores messeafdeling i Esbjerg og vores øvrige kontorer verden over. Vi har i månederne forud været i tæt kontakt med og planlagt transporterne for de enkelte kunder blandt udstillerne.

- Vi er meget glade for vores rolle i DanFish. Vi har et tillidsfulde og effektivt samarbejde med AKKC, slutter Lars Frost Andersen.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Danfish.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089