Damco udvider i Cambodia
Damco åbner nyt kontor i Cambodia. Det skriver Khmer Times.
Marco Civardi, Damcos administered direktør for Cambodia, Laos, Myanmar og Vietnam, siger til avisen, at logistikfirmaet vil arbejde videre på at styrke sin digitale kapabilitet i branchen og de ansattes udvikling for at sikre, at selskabet forbliver konkurrencedygtigt.
- I takt med, at den globale integration af værdikæden accelererer, bliver samarbejde og kommunikation vigtigere, siger han.
Damco har ifølge Marco Civardi oplevet stærk vækst de seneste fem år, og han forventer en positiv udvikling på mellemlangt sigt
Logistikfirmaets nye kontor er beliggende i V-Trust Tower i hovedstaden Phnom Penh.