23948sdkhjf

Fokus er på messegulvet

Folkene bag DanFish International kigger mest af alt mod gulvet, når messen arrangeres og afholdes

Til den aalborgensiske fiskerimesse DanFish International bliver der primært fokus på messegulvet, når der tages hul på de tre dage i branchens tegn. Det fortæller Else Herfort, messechef hos Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Fokus er nemlig taget væk fra foredrag og andre arrangementer ved siden af det primære netværksarbejde.

- Vi gør ikke noget særligt ud af at lave parallelle arrangementer. Kommer nogen udstillere med forslag eller idéer til noget, de vil afholde, så lægger vi gerne lokaler til. Men vi vil i høj grad gerne have, at de besøgende befinder sig i messeområdet. Det er ikke direkte i vores interesse at få dem andre steder hen, siger messechefen.

Der er dog undtagelser. I år afholder Danmarks Pelagiske Producentorganisation en workshop om Brexit og konsekvenserne heraf. Den slags bakker DanFish gerne op om.

- Det lyder meget spændende og kan være gavnligt for deltagerne. Så det byder vi meget velkommen, siger Else Herfort.

DanFish International 2017 løber af stablen fra 11. til 13. oktober.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Danfish.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125