23948sdkhjf

Norge åbner endnu et testområde til autonome skibe

Storfjorden i Sunnmøre i Norge bliver nyt testområde for fjernstyrede og autonome skibe. Det sker efter, at Sjøfartsdirektoratet, Kystverket og GCE Blue Maritime i Møre-regionen har underskrevet en aftale om etablering af området. Det skriver Norges Sjøfartsdirektoratet i en pressemeddelelse.

- For Sjøfartsdirektoratet er det vigtigt at være partner i udviklingen af ny maritim teknologi. Vi ser, at udviklingen går hurtigere og derfor er det også vigtigt, at vi som myndighed er med i arbejder, både for at lære, og også hjælpe med den ekspertise, som har i direktoratet, siger afdelingsdirektør i Sjøfartsdirektoratet, Lars Alvestad.

Det er det andet område i Norge, der er godkendt som testområde for autonome og fjernstyrede skibe. Trondheimfjorden blev godkendt til samme formål i 2016.

Formålet er at give plads til test af nye koncepter og fuld skala-programmer for autonome fartøjer i det nye område.

- Storfjorden bruges allerede i dag til testsejladser for nybyggede og renoverede skibe, og er tæt på flere af Norges største skibsværft, siger Lars Alvestad om, hvor området er valgt.

Storfjorden har desuden flere relevante færgerovergange, der kan være egnet til test og udvikling af sensorteknologi og styringssystemer, der skal til for at udvikle større grad af autonomi i skibe. I området er der også flere fiskeopdræt med tilhørende søtransport, som den slags enne virksomhed kræver.

Endelig fremhæves nærhed til forsknings- og uddannelsesinstitutioner som Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, NTNU, og Sintef, tidligere Selskapet for industriell og teknisk forskning ved Norges tekniske høgskole.

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA 'Førerløse skibe'.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095