23948sdkhjf

Messeekspert: Comeback til fagmessen

Fagmessen har været underdrejet som mødested. Internettet giver let adgang til de nyeste produkter, og det er muligt at mødes på tværs af landsdele og kontinenter med ét klik. Samtidig gjorde finanskrisen et indhug i firmaernes lyst til at bruge penge på en messe. Men ligesom der er en livscyklus i alt andet, er også fagmessen på vej tilbage.

Det er budskabet fra messeeksperten Jakob Dyrbye, direktør og ejer af Faust Dyrbye, et strategisk udstillingsbureau med speciale i messer.

- Vi vil gerne tæt på, have følelsesmæssig kontakt, personlig interaktion og ordentlig betjening. Det indirekte, energien, passionen og inspirationen har altid været der. Men nogle typer har efterspurgt, at man skulle kunne gøre gevinsten op i kroner og ører, siger Jakob Dyrbye, som nu ser et opgør mod målediktaturet slå igennem.

Du skal være forberedt på velforberedte gæster
Selvom der ikke er samme krav til at gøre udbyttet præcist op, skal der stadig være vished om, at messedeltagelse er det hele værd.

- Tag ikke fejl. Messen er et samlingspunkt, hvor høj og lav mødes i lidt uventet dialog. Alle viser sig frem fra sin bedste side og er velforberedt. Derfor skal du også forvente, at gæsterne på standen er velforberedte og har mange kanaler til viden og information, siger Jakob Dyrbye og understreger:

- Derfor skal udstillere være forberedte på, at gæsterne er forberedte

Messen er én del af marketingindsatsen
Kanalerne, som kunderne bruger til at søge information inden en messe, viser også tydeligt, at fagmessen ikke står alene som en silo, understreger Jakob Dyrbye. Den er en integreret del af hele marketingsindsatsen og indgår som sådan i et samspil med sociale medier og andre digitale kanaler. 

Messen er også genopfundet ved at være global qua de digitale hjælpemidler. Fx kan et firma i Hanstholm have en samarbejdspartner fra Canada med på standen, da den digitale infrastruktur og den digital afstand gør det muligt.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Danfish.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095