23948sdkhjf

Man Diesel har afsluttet verdens første LNG-retrofit af containerskib

Man Diesel & Turbo kunne for nylig overrække et ”missionen fuldført-certifikat” til tyske Wessels Reederei, som markering af, at motorproducenten nu har afsluttet verdens første ombygning af et containerskib fra konventionel bunkerolie-drift til LNG-drift.

Projektet har involveret den 1.036 TEU store containerfeeder ’Wes Amelie’s MAN 8L48/60B firetakts hovedmotor. Denne er nu af Man Diesel & Turbo blevet retrofittet til den formelle modelbetegnelse MAN 51/60DF – bogstaverne DF står for Dual Fuel.

Selve LNG-tank- og fremføringsdelen af retrofittet er blevet udført af gas tank-specialisten TGE Marine Engineering under projektet, som fysisk har fundet sted ved værftet German Dry Docks i Bremerhaven i Tyskland.

Stort potentiale

– Ved at kunne udbyde denne her form for service til retrofit af redernes eksisterende flåde, positionerer vi os til at blive en drivende kraft i den maritime industris transaktion til en mere bæredygtig drift, udtaler Uwe Lauber, CEO hos Man Diesel & Turbo, og pointerer:

– Der er omkring 40.000 fragtskibe i operation world-wide. Hvis vi er seriøse i forhold til ambitionerne om en nedbringelse af branchens CO2-udledning til et neutralt niveau i 2050, skal vi tage action allerede i dag.

Med den netop afsluttede retrofit vil emissionerne fra ’Wes Amelie’ nu være nedbragt med 99 procent svovl, 90 procent kuldioxid og 20 procent CO2. Samtidigt opfylder containerfeederen nu ligeledes også kuldioxid-reduktionskravene i både IMO’s Tier II- og Tier III-program.

Den Bureau Veritas-klassede ’Wes Amelie’ er bygget tilbage i 2011, og har efter endt ombygning nu genoptaget driften i shortsea-farten i Nord- Østersøregionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098