23948sdkhjf

Robert Uggla annoncerer nye opkøb

A.P. Møller Holding vil fremover købe virksomheder af en art, der er lagt fra de nuværende aktiviteter

A.P. Møller Holding lancerer en ny investeringsstrategi inden for det næste år. Det fortæller Robert Uggla i et interview med Berlingske Business.

Hvilken type virksomheder, der vil blive opkøbt, er ikke fastlagt endnu. Men det falder ikke nødvendigvis i den kendte kategori:

- Vi skal opbygge nye forretninger, og det kan absolut være noget, som ligger langt fra det, vi har nu, siger Robert Uggla til Berlingske Business.

A.P. Møller Holding og Robert Uggla arbejder ifølge mediet ud fra fire overordnede målsætninger. Køb af nye virksomheder, varetage værdierne i Mærsk-selskaberne, holdingselskabet skal være en engageret og aktiv ejer i af selskaberne i porteføljen, og endelig skal investeringer være spredt, så betydningen af økonomiske konjunkturudsving begrænses.

Læs mere: Maersk Tankers solgt for 7 milliarder

På investeringsfronten har A.P. Møller Holding ud over købet af Maersk Tankers af A.P. Møller – Mærsk denne uge, også sat kapitalfonden A.P. Møller Capital, der har fokus på infrastrukturinvesteringer i Afrika, i søen.

Læs mere: A.P. Møller-Holding skal drive en ny investeringsfond

Robert Uggla har siden 2016 været administrerende direktør for A.P. Møller Holding. Familieselskabet ejer 50,1 procent af stemmerne og 41,5 procent af aktiekapitalen i A.P. Møller - Mærsk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.275