23948sdkhjf

Rederierne: Svovlovervågning sikrer lige konkurrence

Miljøstyrelsen har netop politianmeldt yderligere to rederier, som udleder for meget svovl. I alt er 19 rederier dermed blevet meldt til politiet siden 2015.

Læs mere: Miljøstyrelsen politianmelder rederier for forurening

Overvågningen af svovlholdig rør er ikke kun skadelig for mennesker og miljø. Det er også med til at sikre lige konkurrencevilkår i skibsfarten, så der ikke sejles på billigt brændstof med for meget svovl. Og det er vigtigt for branchen, at alle lever op til miljøkravene, mener Danske Rederier.

Flere repræsentanter fra Danske Rederier og fra Miljøstyrelsen var den 18. september på besøg på Storebæltsbroen for at se snifferen i aktion.

Læs også: Storebælts ’næse’ får lov at sniffe videre i 2018

- De rederier, der overholder loven, bliver ramt på konkurrenceevnen, hvis der kan snydes med brændstoffet. Der er mange penge på spil, da der kan spares millioner ved at købe det billigere og forurenende brændstof. Vi er derfor glade for, at der er en konsekvent indsats over for skibe, som bryder reglerne. De gode erfaringer med håndhævelse af reglerne fra Danmark skal vi bruge internationalt, når reglerne træder i kraft globalt, siger Maria Bruun Skipper, underdirektør i Danske Rederier.

Svovlkravet på max. 0,1 procent i Nordsøen og Østersøen er strengere end mange andre steder, men også globalt er der hårdere miljøkrav på vej. Fra 2020 må skibe maksimalt sejle på brændstof, der indeholder 0,5 procent svovl mod 3,5 procent i dag. I Nordsøen og Østersøen og i farvandet omkring Nordamerika er grænsen fortsat 0,1 procent efter 2020.

Fakta om svovludledning fra skibe

Snifferen på Storebæltsbroen har siden sommeren 2015 overvåget skibes svovludledning. I den første tid var sniffer-teknologien også monteret på et fly, der overvågede de danske farvande, mens den mobile overvågning for nylig er skiftet til en helikopter, der har en sniffer påmonteret og kan lægge sig over skibes skorstene og måle svovlindholdet

Når en sniffer opfanger, at et skib udleder for meget svovl, får Miljøstyrelsen besked om det og kan – hvis skibet er på vej til en dansk havn – bede Søfartsstyrelsen gå om bord og tage en olieprøve fra skibets brændstof. Olieprøven kan bevise, om svovlindholdet er forhøjet. Hvis skibet er på vej til en udenlandsk havn, sender Miljøstyrelsen et varsel til rette myndighed om, at der kan være grund til at holde øje med skibet. Siden 1. januar 2015 har skibe, som sejler i Nordsøen, Østersøen eller i farvandene omkring Nordamerika, skullet bruge brændstof, som max. indeholder 0,1 procent svovl – med mindre skibet anvender ren teknologi, som fx en ’scrubber’ eller flydende naturgas (LNG). Det er et reduktionskrav på 90 procent i forhold til de tidligere regler.

Svovlindholdet i luften over Danmark er sidenhen faldet markant (mere end 50 %) sammenlignet med tidligere år, og det tyder på, at langt de fleste skibe, som sejler i danske farvande, overholder reglerne, og at håndhævelsen virker.

Søfartsstyrelsen udtager årligt cirka 150 olieprøver på skibe, der anløber danske havne. Hvis en olieprøve viser for højt svovlindhold, melder Miljøstyrelsen som udgangspunkt skibet til politiet.

Miljøstyrelsen har, siden de skærpede regler trådte i kraft, politianmeldt 19 skibe på baggrund af udtagne olieprøver, der har vist for højt indhold af svovl. Indtil nu har det ført til to bøder på hhv. 375.000 kr for en større overtrædelse og 30.000 kr. for en mindre overtrædelse. I oktober 2016 vedtog medlemslandene i FN’s søfartsorganisation IMO, at også verdens øvrige farvande skal omfattes af skærpede svovlkrav. IMO besluttede, at skibes brændstof fra 2020 højst må indeholde 0,5 procent svovl mod 3,5 procent i dag, med mindre skibet anvender ren teknologi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189