23948sdkhjf

Mobilen hjalp Mærsk-toppen under cyberangreb

Da det milliarddyre hackerangreb lammede A.P. Møller - Mærsk i juni fik private mobiltelefoner og én bestemt redskab en central rolle

På få minutter var alt nede hos A.P. Møller – Mærsk, og det globale mail- og telefonsystem sat ud af spillet. Koncernens IT-eksperter valgte at lukke systemet ned for at sikre de uberørte dele.

Sådan var den kaotiske situation, da computervirussen Petya lammede A.P. Møller – Mærsk. 

Læs mere: Stort cyber-angreb rammer A.P. Møller - Mærsk

I et interview med TV2 sender topchef Søren Skou ros reaktionen fra – specielt koncernens yngre – medarbejdere:

- I løbet af ganske kort tid, var der folk - og jeg siger gerne yngre mennesker end mig - som fandt på, at vi bruger WhatsApp, og vi var ret hurtige. I løbet af ganske få timer havde vi global kommunikation i ledelsen og alle de forskellige fora, som nu var relevante for at styre den her krise, siger  Søren Skou til TV-kanalen.  

Mobil-appen WhatsApp kan bruges til at danne chatgrupper, sende SMSer og lignende.

Ingen tvivl om nye angreb
Computervirussen – malware døbt Petya – ventes ifølge konglomeratets seneste udmelding at koste 1,3 – 1,9 mia. kroner.

Læs mere: Søren Skou: Maersk Line vil blive ramt igen

Søren Skou forsikrede tidligere på ugen, at man gør alt man kan for at sikre den digitale infrastruktur mod de angreb, der med sikkerhed kommer i fremtiden.

- Vi arbejder på, at hvis det sker, så skal vi kontrollere det bedre, så det bliver en lokal og ikke en global begivenhed, sagde Søren Skou til Ritzau Finans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105