23948sdkhjf

Færgen taber klagesag om færgebetjeningen af Bornholm

Rederiet overvejer om skal vil gå rettens vej

Færgen får ikke noget ud af sin klage over at have mistet besejlingen af Bornholm.

Danske Færger A/S indgav den 20. maj 2016 en klage til Klagenævnet for Udbud over Transport-, Bygnings- og Boligministeriets beslutning om at tildele kontrakten om færgebetjening af Bornholm til Molslinjen A/S. 

Klagenævnet for Udbud har den 7. august 2017 truffet afgørelse i sagen, og klagenævnet giver ministeriet medhold. 

- Ministeriet glæder sig over afgørelsen og afventer nu udløbet af en frist på 8 uger for Danske Færger A/S til eventuelt at indbringe sagen for domstolen, skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på sin hjemmeside.

Kendelsen medfører ikke nogen ændring med hensyn til Danske Færgers forberedelse af driftsophør og Molslinjen A/S forberedelse af driftsstart, som således fortsætter efter planen.

Snakker med juristerne 
Rederiets kommentarer til kendelsen er sparsomme. Så det er uafklaret, om Færgen accepterer afgørelsen.

- Vi har noteret kendelsen, som vi nu vil gennemgå sammen med vores juridiske rådgivere og diskutere med Rederiets bestyrelse i slutningen af august. Indtil vi har haft mulighed for dette, har vi ikke yderligere kommentarer, siger John Steen-Mikkelsen, administrerende direktør i Færgen, til Bornholms Tidende. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109