23948sdkhjf

Efterforskning fortsætter efter Mærsk-skibs ulykke

Redningsfolk leder stadig efter ni besætningsmedlemmer fra de pramme, som Mærsk-ejede ’Mercosul Santos’ påsejlede på Amazonfloden den 2. august.

Det oplyser pressechef i Maersks Transport & Logistik division, Signe Brink Wagner, til Søfart.

- Mercosul har tilbudt sin fulde assistance til de lokale myndigheder i den igangværende eftersøgning og redningsaktion, skriver Mercosul Line om den seneste udvikling.

Rederiet bidrager pt med materiel i eftersøgningen af de sunkne pramme. 

De lokale myndigheder er nu i færd med en undersøgelse af, hvad der skete ved ulykken, oplyser Mercosul endvidere.  

'Mercosul Santos'-ulykken kort

Det Mærsk-ejede skib, 'Mercosul Santos' med kapacitet på 2.474 TEU påsejlede den 2. august kl 04.40 lokal tid en række mindre pramme på Amazonfloden. Ulykken skete ca. 78 sømil fra Port of Santarem i det nordøstlige Brasilien

Brasiliansk flagde 'Mercosul Santos' sejlede mod strømmen med kurs mod den isolerede millionby Manaus midt i Amazonas, da ulykken skete.

Der var angiveligt 11 mennesker om bord på prammene, da ulykken skete. Kun to er indtil nu blevet reddet.

Læs mere: Mærsk-skib i stor ulykke i Amazonas


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109