23948sdkhjf

40 fods container gemmer Martecs nye simulator

Martec i frederikshavn indviede torsdag d. 29. juni en ny simulator ved en mindre ceremoni.

Rent fysisk er simulatoren indrettet i en 40 fod stor container. Indretningen minder i høj grad om det, de studerende vil opleve på et rigtigt skib. Simulatoren er opdelt i tre sektioner, et kontrolrum, et motorkontrolrum og et simuleret motorrum komplet med motorlarm og alarmer. På den måde kan der simuleres situationer, som også kan opstå på et skib. De studerende får derved afprøvet det meste, inden det bliver virkelighed, og hvor fejl kan koste mange penge - eller i værste fald menneskeliv. 

Også til gavn for den nye fusionspartner
Vicedirektør Brian Thomsen, der sammen med Fredericia Maskinmesterskole har været primus motor på ideudviklingen, glæder sig over, at institutionen nu kan tilbyde de studerende en state-of-the-art simulator på selve skolen:

- Tidligere har studerende og undervisere brugt mange rejsedage og overnatninger på at gennemføre full mission-kurset hos eksterne partnere. Med den nye simulator kan undervisningen foregå på skolerne, og simulatoren kan i højere grad indgå i den daglige undervisning. Derudover kan vi bruge den sparede tid til at fokusere på andre dele af uddannelsen.

Simulatoren får ekstra eksistensberettigelse efter sammenlægningen med Skagen Skipperskole, hvor den kan kobles sammen med brosimulatoren i Skagen. På den måde kan der køres samarbejdsøvelser med studerende på broen og i maskinrummet samtidigt.

Samarbejde på tværs
Simulatoren er indkøbt i samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole, og er blevet gjort mulig ved hjælp af en donation fra Den Danske Maritime Fond.

- Den Danske Maritime Fond er en uvurderlig støtte for de maritime uddannelsesinstitutioner, og at de har valgt at støtte dette projekt, er vi meget taknemlige for. Træning i den maritime branche kræver meget og dyrt udstyr, så støtten fra fonden til dette og mange andre faciliteter på de maritime institutioner, er med til at sikre et fortsat højt kompetenceniveau i den maritime branche, udtaler direktør for Martec Pia Ankerstjerne.

Med sin anseelige størrelse vil containeren fungere som en tydelig reklamesøjle for den maritime branche og uddannelserne herunder. Ikke kun når den står stille hos Martec eller Fredericia Maskinmesterskole, men også når den er på farten mellem de to skoler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.224