23948sdkhjf

Maersk Training kaster sig over dronerne

Maersk Training i Esbjerg investerer i droneteknologi og begynder snart at uddanne dronepiloter. Det oplyser Maersk Training på sin hjemmeside.

Droneuddannelserne går efter planen i gang allerede denne måned. De færdiguddannede dronepiloter skal hjælpe med opgaver som inspektion og vedligehold af olieplatforme og vindmøller.

- Vi anser vores initiativ med droneuddannelser som en del af vores indsats for at være innovative og i førersædet i områder, som kan give vores kunder større værdi, udtaler Frank Holst Christoffersen, administrerende direktør for Maersk Training i Esbjerg.

I bestræbelserne på at være foran på droneområdet har Maersk Training allieret sig med firmaet Wefly i Gentofte, som skal stå for de nye dronekurser.

- Droner kommer til at spille en langt større rolle i vores samfund i forhold til nu. Om 10 år vil vi være lige så vant til droner i luften, som vi er med flyvemaskiner i dag, siger Kasper Due Bække, administrerende direktør i dronefirmaet.

Kilde: Maersk Training

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078