23948sdkhjf

Havne-glæde over vækstteamets udmelding

ADP hæfter sig ved Det Blå Vækstteams anbefalinger om, at havnene skal være drivere for regional vækst i den maritime værdikæde

Det Blå Vækstteam har i dag præsenteret sine anbefalinger til regeringen, og reaktionerne strømmer ind.

Associated Danish Ports (ADP) glæder sig over, at ”De regionale maritime miljøers rolle som vækstdrivere på tværs af forretningsområder styrkes” bliver fremhævet.

Det er fuldt i tråd med ADPs fokus, hvor der blandt andet med investeringerne i et transport- og logistikcenter Taulov ved Fredericia og koblingen af transportformerne vil fokuseres på ADP’s rolle som samarbejdspartner på det multimodale, lyder det i en reaktion.

Modernisering af havneloven, tak
Andre af vækstteamets anbefalinger er, at havneloven skal revideres med henblik på vækst, effektivisering, markedsgørelse og konsolidering af havnene gennem en modernisering af organisationsformerne, og at der skal afsøges initiativer til at sikre mere gods fra vej til sø.

- ADP har længe haft ønsket om en modernisering af havneloven, der netop sætter fokus på det kommercielle samt på effektivisering og konsolidering af havnene. Vi lægger ikke skjul på, at der er mange havne i Danmark, og når danske havne skal klare sig i konkurrencen med nabolandenes havne, kræver det en vis volumen, udtaler Nils Skeby, administrerende direktør i ADP.

- Vækstteamets anbefalinger om initiativer til at få mere gods fra vej til sø passer godt i tråd med ADP’s initiativer for kobling af transportformer. Når kunderne ser på hele godstransportens værdikæde for at optimere deres forretning, så er det ADP’s rolle at bistå med dette. Og det kan vores multimodale transport- og logistikcenter i Taulov med de kommende investeringer, vi foretager, tilføjer Nils Skeby.

Artiklen er en del af temaet Væksttema.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093