23948sdkhjf

Bladt Industries i strid om mølle-fundamenter

Virksomheden er røget i voldgift over en ordre på samlet 1,2 mia. kroner

Aalborgensiske Bladt Industries er endt i et stort økonomisk slagsmål, der komplicerer et eventuelt salg af virksomheden for dets ejer, kapitalfonden Nordic Capital.

Det skriver Finans.

Ifølge Finans’ oplysninger har Bladt Industries siden 2014 været uenig med en kunde om de samlede regninger for byggeriet af 41 stålfundamenter til havvindmølleparken Baltic 2 i Østersøen.

Det er nu endt i en international voldgiftssag, der ifølge Bladts seneste regnskab kan få "betydelige" økonomiske konsekvenser for firmaet.

Ifølge Finans’ oplysninger var værdien af ordren til Baltic 2 på cirka 1,2 mia. kroner, men adm. direktør Jan Kjærsgaard ønsker ikke at oplyse beløbet, som han mener at have til gode og forventer at modtage.

- Voldgiftssagen er optaget i Bladts regnskab ud fra en vurdering af sagens forventede og realistiske udfaldsrum i tæt samarbejde med eksterne uafhængige eksperter med dyb indsigt i sagen, siger han til Finans.

En voldgift kan imidlertid strække sig over mange år, og den økonomiske usikkerhed kan gøre det vanskeligere for Nordic Capital at sælge selskabet, som man har ejet siden 2012.

Lars Terney, partner i NC Advisory A/S, som rådgiver Nordic Capitals fonde, afviser, at Bladt kan blive presset til et forlig, fordi sagen gør det svært for kapitalfonden at sælge selskabet.

- Nordic Capital er selvfølgelig helt opmærksom på, at en modpart kan tro, at man kan slå mønt på at vente med betalinger. Det har vi selvfølgelig taget vores forholdsregler mod, siger han til Finans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094