23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen klar med testområder for autonome skibe

Maritime teknologiudviklere bør hurtigst muligt etablere driftsforsøg med førerløse skibe, lyder det fra Søfartsstyrelsen, som er klar til at udpege en række kystnære testområder
Dansk søfart står midt i et teknologiskifte af så vidtrækkende omfang, at det kun har ganske få fortilfælde i søfartens historie.

Og de danske maritime udstyrsproducenter må handle resolut for at udvikle og identificere de bedste business cases og de bedste systemer, der kan gøre førerløse skibe til en indbringende forretning for det danske samfund.

Sådan lød budskabet fra Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth under Danske Maritimes årsmøde, som netop er blevet afholdt i København.

Hvis det står til Søfartsstyrelsen, skal der hurtigst muligt etableres specifikke zoner i Danmarks kystnære områder, hvor de autonome teknologier kan testes i praksis.

– Vi er klar med de relevante testområder, så hvis branchen kommer med en spændende teknologi, som skal testes til søs, så er vi klar til at træde ind som partner og finde de steder, hvor testen kan blive til virkelighed, siger Andreas Nordseth.

Elektronisk udkig
Ifølge direktøren bliver den største forhindring, der skal overvindes frem mod etableringen af førerløs drift, at udvikle teknologier til etablering af såkaldt elektronisk udkig.

– I øjeblikket er den sikre sejlads som bekendt helt bundet op på, at der står en officer på broen og kigger og lytter og dermed danner sig et overblik over omgivelserne. Hvis denne opgave skal kunne overtages af et elektronisk system, skal dette kunne bevise, at det fungerer lige så godt som et menneske på vagt. Her får teknologien en udfordring, da teknologien jo åbenlyst vil udfordre det nuværende regelsæt. Til gengæld er det kommercielle potentiale for danske virksomheder jo tilsvarende stort, forklarer Andreas Nordseth.

Historisk
Ifølge Andreas Nordseth er vi på vej til et teknologispring i den maritime verden, som kun har fundet sted ganske få gange i skibsfartens historie.

– Historisk har vi kun haft to lignende teknologispring i den maritime historie: Overgangen fra sejl til motor og senere standardiseringen da søfarten implementerede containere i sin driftsmodel. Nu står søfarten foran den industrielle revolution 4.0 med udviklingen af intelligente systemer, der på sigt vil gøre førerløse skibe mulige, siger Andreas Nordseth.

Sikkerhed
Det er Søfartsstyrelsen som er ansvarlig for at etablere de rammer, som de første spæde forsøg med autonom skibsfart skal eksistere indenfor.

Andreas Nordseth betegner sikkerhedsaspektet som det afgørende fikspunkt for styrelsen.

– Der er ikke noget til hinder for at etablere førerløs drift så hurtigt som muligt, så længe vi i Søfartsstyrelsen vurderer, at det er sikkert. Men der rejser sig nogle problemstillinger f.eks. omkring hændelser på skibet, forklarer Andreas Nordseth, og nævner herefter en række eksempler:

Hvem skal f.eks. identificere en brand og tage stilling til, hvordan den skal bekæmpes? Hvem bestemmer, om der skal lukkes for skibets vandtætte skotter? Hvem skal træffe beslutning om, at et skib er på vej til at forlise og hvem træffer beslutning om at evakuere eventuelle passagerer eller besætningsmedlemmer?

– De autonome systemer skal her bevise, at de kan håndtere disse situationer på en nøjagtig lige så effektiv måde, som hvis der var en traditionel besætning om bord, siger Andreas Nordseth.

Gevinst
Samlet set vurderer Andreas Nordseth, at udviklingen af autonome teknologier til skibsfarten udgør en gigantisk mulighed for dansk søfart.

– Skibsfarten har i de seneste år været præget af et globalt set-up, hvor aktører mere eller mindre gør tingene på den samme måde, og alle stort set kun konkurrerer på prisen. Nu giver digitaliseringen af skibsfarten mulighed for at skabe nogle helt anderledes og smartere måde at organisere søtransporten på. Her får de danske maritime aktører en helt ny bane at spille på, og nogle helt nye muligheder. Nu handler det om at gribe muligheden så tidligt som muligt.

Søfartsstyrelsen har indtil videre fået DTU til at udarbejde en foranalyse, der skal aftegne, hvordan man kan komme i gang med de første projekter med førerløse skibe. Samtidig diskuterer man med rederier og andre landes maritime myndigheder, hvilke barrierer, der hurtigst skal ryddes af vejen for at gøre autonom skibsfart til virkelighed. Sammen med bl.a. USA og Finland har Søfartsstyrelsen udarbejdet et forslag til IMO om at sætte autonome skibe på dagsordenen, så der kan blive set på de internationale regelsæt, for at gøre de mange teknologiske drømme til virkelighed.

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA 'Førerløse skibe'.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094