23948sdkhjf

Overskuddet halveret hos Danmarks Skibskredit

Det maritime kreditselskab, som blev solgt sidste efterår, har netop fremlagt årsrapport for 2016. Det viser en markant tilbagegang i resultatet.

Solgt i efteråret
Aktiemajoriteten i Danmarks Skibskredit blev i 4. kvartal 2016 overdraget til et konsortium bestå­ende af kapitalfonden Axcel og pensionsselskaberne PFA og PKA.

Overdragelsen vil ifølge selskabet ikke medføre æn­dringer af forretningsmodellen, og den forsigtige til­gang til skibsfinansiering vil fortsætte efter samme principper som hidtil.

- Samlet set var 2016 endnu et udfordrende år for international skibsfart. Shipping befinder sig dermed fortsat i bunden af en meget udstrakt cyklus. Nogle segmenter har  formentlig lagt det værste bag sig, mens andre forventes at udvide overkapaciteten i 2017. Det er dog positivt, at få nye skibe blev bestilt i 2016, hvilket har fået den globale ordrebog til at falde. Samtidig er mange skibe blevet ophugget. Denne udvikling skal fortsætte, før der kan forventes stigende fragtrater og skibsværdier, som holder i en længere periode, skriver Danmarks Skibskredit i årsrapporten.

Endnu et udfordrende år 
Resultatet for 2017 forventes at være præget af et mindre afkast på fondsbeholdningen end i 2016. Renteniveauet er lavt, og der forventes at være begrænsede muligheder for at opnå kursgevinster

Samlet set forventes resultat før nedskrivninger og kursreguleringer at blive lavere end konstateret i 2016.

Danmarks Skibskredit
mio. kr. 2016 2015
Netto renteindtægter 817  865 
Netto rente- og gebyrindtægter 849  906 
Resultat før skat 241  569 
Årets resultat 188  413 
Anden totalindkomst efter skat 12 
Årets totalindkomst 200  413 
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.    
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219