23948sdkhjf

EU skyder afgørelse om Hamburg Süd-køb

EU's konkurrencemyndigheder har udskudt en afgørelse vedrørende Maersk Lines køb af Hamburg Süd til den 10. april. Det skriver Bloomberg News.

Beslutningen om at rykke deadline kommer, efter at selskaberne har givet indrømmelser den 20. marts, skriver Bloomberg.

A.P. Møller-Mærsk-rederiets overtagelse af den tyske konkurrent Hamburg Süd nåede et skridt tættere på i sidste uge, da rederiet underskrev en købsaftale med ejeren, Oetker Group.

Købsaftalen er dog betinget af, at bestyrelserne i begge selskaber kan acceptere vilkårene.

Det er dog forventningen, at denne aftale falder på plads i løbet af andet kvartal, og herefter vil Mærsk offentliggøre yderligere detaljer om købet, som ventes at blive gennemført endeligt i slutningen af 2017.

Nyheden om købet af Hamburg Süd blev offentliggjort i starten af december sidste år.

Købsprisen er ikke blevet offentliggjort. Analytikere har gættet på en pris på 2-4 mia. dollar.

/Ritzau/Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135