23948sdkhjf

Maersk Tankers sætter sejl

Tankskibsgiganten tester rotorsejl fra finske Norsepower på en 109,647 dwt tanker

Maersk Tankers indgår partnerskab med finske Norsepower, Shell Shipping & Maritime og engelske The Energy Technologies Institute (ETI) om test af rotorsejl.

Læs også: Muligt gennembrud for rotorsejl

Maersk Tankers bidrager med et 109,647 dwt LR2 tankskib, som skal retrofittes med to styk 30 meter høje Norsepower retrosejl med en diameter på fem meter. De ventes at reducere det gennemsnitlige brændstofforbrug med 7-10 procent på en typisk international shippingrute.

Rotorsejlene vil blive installeret i første halvår 2018 og efterfulgt af test og dataanalyse frem til slutningen af 2019.

Det er første gang, at der bliver installeret moderne sejl-teknologi på et tankskib, og projektet ventes at give viden om brændstofbesparelser og operationel erfaring.

Største økonomiske bidragsyder er Storbritanniens Energy Technologies Institute (ETI), mens Maersk Tankers og Norsepower også støtter. Maersk Tankers bidrager også med teknisk og operationel ekspertise. Shell er projektkoordinator.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.202