23948sdkhjf

Wrist øgede i et presset marked

Wrist Ship Supply styrkede i 2016 sin position som en af de største leverandør af forsyninger til skibe og offshore-sektoren. Ikke mindst via erhvervelsen af leverandøren af proviantstyring til skibe, Garrets International. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Medregnet virkninger fra opkøbet steg Wrists salg med 13 procent i lokale valutaer og med 11 procent i danske kroner. Omsætningen nåede dermed 4,1 mia. kroner.

Koncernen opnåede vækst i mængderne, men den organiske vækst var negativ som følge af en svagere efterspørgsel og mindre offshore-udvinding af olie og gas.

Marginer præget af svage markeder
En mindre efterspørgsel og kundernes øgede interesse for varer med lavere priser nedbragte den gennemsnitlige ordrestørrelse i 2016.

Bruttomarginen, som også var påvirket af ændringer i sammensætningen af forretningerne, endte på 23,9 procent mod rekorden på 25,4 procent i 2015. Den lavere ordreværdi betød samtidig forholdsmæssigt højere leveringsomkostninger.

Driftsresultatet (EBITDA) blev 206 mio. krorner, hvilket var 10 procent lavere end året før, og den tilsvarende margin blev 5,1 procent mod 6,2 procent.

- Vi er glade for at rapportere fremgang på flere af vores vigtigste fokuspunkter. Men samlet set var resultaterne for 2016 ikke helt tilfredsstillende, siger Robert Kledal, CEO i Wrist.

Viderefører vækststrategien
- Trods de hårde markedsvilkår fortsætter Wrist med at udvikle sit strategiske grundlag. I løbet af 2016 investerede koncernen i en række vigtige og ambitiøse projekter, siger Robert Kledal.

Tidligt i 2016 offentliggjorde Wrist overtagelsen af markedslederen Garrets International, der varetager proviantforsyninger til over 1.000 skibe i hele verden. Integrationen med Wrists datterselskab, SeaStar Management, og dermed sammenlagte organisation styrker koncernens serviceydelser. 

Wrists mål er at videreudvikle sin forretning og fortsatte i 2016 med at udvikle den globale rækkevidde og infrastruktur.

Nye aktiviteter blev etableret i Hamborg og Las Palmas, og den fortsatte udvidelse og forbedring af lagerfaciliteterne omfattede de vigtige baser i Dubai, Rotterdam og Vancouver. Det betød både øget kapacitet og mere strømlinet drift.

Den samlede organisation blev gjort mere skalerbar, og det interne servicecenter flyttede til Manila. Samtidig fortsatte den globale udbredelse af koncernens forretningssystem. Det blev i løbet af 2016 indført i flere af de nordamerikanske kontorer og hos Garrets i Danmark.

Wrist Ship Supply
mio. kr. 2016 2015
Omsætning 4.067  3.675 
Bruttoresultat 971  932 
Driftsresultat 206  228 
Nettoresultat 60  105 
Egenkapital 486  463 
Samlede aktiver 2.045  1.717 
Medarbejdere gns.  1.183 1.167 

Kilde: Wrist Ship Supply

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109